tirsdag den 14. maj 2013

Karl Ove Knausgård: Min kamp 2


Karl Ove Knausgård: Min kamp 2, 2010

"Min kamp", er blevet mit "panik" lån, når jeg ikke har andre bøger på sengebordet. Nr. 1 og nr. 2 er nu læst, og trods de 651 sider, er den hurtigt læst, for Knausgård skildrer sit liv på en sådan måde, at jeg føler, at jeg er deltagende, og derfor læses den ene side efter den anden. Jeg er dog ikke bare en læser - jeg er fluen på væggen, der oplever sammen med ham. 
Svært at beskrive - skal opleves Ü

På Litteratursiden.dk står der om bogen:

I anden del af værket følger læseren en Knausgård, der er blevet voksen. Han kæmper for at skrive, han kæmper for sin kærlighed og for sin nystiftede familie, men allermest kæmper han med sig selv.

”Hvem er du egentlig?” spørger tv-journalisten forfatteren under et interview, og selv om ”Min Kamp”, anden bog, igen er en roman, der udelukkende kredser om Karl Ove Knausgård, hans mange tanker, hans møder med venner og bekendte, dagligdags gøremål, ja, så giver han ikke selv et entydigt svar på det spørgsmål. Undervejs oplever man som læser af den omfangsrige og dybt nærgående bog, hvordan en følsom og passioneret mand kæmper sin kamp for at finde sin rette hylde og blive lykkelig. Historien opleves som en bekendelsesagtig og ufatteligt detaljeret dagbog, hvor alt kommer frem. Og det er spændende læsning, som rækker ud over fortælleren selv. Titlen leder naturligvis på provokerende vis tanken hen på Hitlers besynderlige blanding af selvbiografi, filosofi og politisk programskrift med samme titel. Men her er intet jødehad og krigsagitation. Kampen foregår i forfatterens indre, og står mellem et liv med dem han elsker og den indre trang og tvang til at være kreativ.
Det er en fremragende, fabulerende og tankevækkende bog, som jeg nødig slipper. Karl Ove Knausgård er en stor forfatter, med en sproglig renhed, et stort overblik og en overstrømmende rigdom på fortællinger.(Af: Sara Koch)

Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her



Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...