Viser opslag med etiketten Tak til. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tak til. Vis alle opslag

torsdag den 3. oktober 2013

Smukke give away perler

Ihhhh, jeg har igen været heldig, og vundet en give away hos Mosekonens puslerier.
Denne gang er det smukke smukke perler, som blogejeren Tove selv har lavet af genbrugspapir, samt en kæde neon perler fra BeadsNdrops.




Som det ses blev vinderen fundet d. 22. september - på min datters fødselsdag :)

Jeg forestiller mig, at der skal laves nogle flere øreringe, og måske et armbånd.
Så er jeg indehaver af helt unikke smykker, og det er da fedt :)

Besøg Mosekonens puslerier, og se de spændende puslerier Tove har gang i.

Tak til Tove for den fine præmie :)

søndag den 25. august 2013

Ferie"barnet" Smutti

I uge 29 havde vi ferie"barnet" Smutti - en godmodig, tålmodig og nem hund at have boende.
Vi tog en masse billeder af hende, så Smuttis "forældre" kunne se alt det hun havde oplevet i ferien Ü
Her er et lille uddrag.




Som det ses var vejret fantastisk, og jeg fik gået en masse kilometre.
Desværre fortsatte jeg ikke med alle de gåture, selv om Hjerteforeningen siger, at vi skal gå ture som havde vi en hund ....
Det ER bare nemmere at komme afsted, når man har en hund.

Vi tog også Smutti med på en heldagsudflugt. Mere om det i et andet indlæg.

Tak til Smuttis familie for lån af hund Ü

mandag den 15. juli 2013

Endnu en perfekt give away præmie

Super, seje, søde Tove med bloggen: Mosekonens puslerier, havde en sjov give away.
Ud over, at den var speciel sjov/hyggelig at deltage i, så havde præmien, dette skilt,



en ekstra betydning, idet de to ældste nu begge er flyttet fra reden. (Endelig he he)
De skal dog vide, at de altid er velkommen tilbage (på besøg).
Tilfældigt var de begge hjemme, da skiltet var ankommet med Postmand Per, og så fik de den rørende historie. Hi hi.
Desuden er jeg vild med Ib Laursens emalje skilte :)

TAK Tove for det skønne skilt :-)

onsdag den 26. juni 2013

Tillykke George Michael og Husk at leve livet!


I går, d. 25. juni 2013, fyldte verdens bedste sanger og sangskriver, George Michael, 50 år.

TILLYKKE ♥

Forrige december var vi ved at miste ham, hvilket fik mig til - sidste sommer - at skrive nedestående indlæg, som jeg dog aldrig udgav på bloggen.
Det gør jeg så nu, og det er min personlige gave til George Michael, hvis han skulle kigge forbi min blog. :D

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

I december, 2011, var jeg ved at miste en person, der står mit hjerte meget meget nært.
En person jeg har fulgt på godt og ondt i 30 år, og som har en personlig betydning for mig, som de færreste vil kunne forstå, og som jeg af private årsager ikke ønsker at beskrive her.
Han svævede, helt bogstaveligt, mellem liv og død i adskillige dage, tilsluttet en hjerte-lungemaskine, som jeg var så dum at se en illustration af, hvilket fik mig til at bryde helt sammen ...... I alle dagene turde jeg næsten ikke åbne radioen eller tænde for fjernsynet, for hvad nu hvis ........ Min fødselsdag d. 10 dec. frygtede jeg mest ..... Lev - LEV!
Mine børn og kæreste ved hvor stor en betydning han har for mig, så de accepterede mit mismod og forstod. TAK til jer - Jeg ELSKER jer!

Manden er George Michael og HELDIGVIS overlevede han, mod alle odds, og kom hjem til sin familie for at fejre jul.
Hans stemme, som lægerne i Wien frygtede var skadet pga. respiratoren, er heldigvis ikke skadet, og NU er der så nyt fra denne fantastiske kunstner: White Light.
Hør hans vidunderlige stemme og lyt/læs teksten. 




Naaah, selvfølgelig skal der også være noget visuelt, så jeg har lavet en lille collage af verdens smukkeste mand ;-)
Som jeg "kun" har set og hørt Live in Concert 5 gange. Hi hi hi.
Sidste gang var min vidunderlige datter med, og hun tuede også, da hun så ham på scenen LIVE :)))

Alle billeder er fra GM officielle site

TAK til George Michaels skytsengel!

Lad os alle huske at leve livet, og fortælle vores kære at vi elsker dem - mens tid er!

tirsdag den 18. juni 2013

Nuttet give away præmie

Jeg er bare så super glad, for jeg har vundet endnu en give away.
Birgitte Marie med bloggen Kreasyslen udloddede en hæklet ugle i pink eller grøn.
Jeg ønskede den pink, og vandt den. Jubiiii.
Med uglen fulgte en sød hilsen :)



Det er så hyggeligt at vinde noget unikt, og da jeg ikke selv kan hækle, er den en kærkommen skat.
Den får lov til at bo på min datters værelse, da farverne passer helt perfekt.

Tag et kik forbi Kreasyslen, der er nye give aways, og læg også mærke til headeren. Den er bare så flot :)

Tak for den fine ugle Birgitte Marie Ü

onsdag den 8. maj 2013

Super smuk giveaway præmie

Nogen gange er man bare vildt heldig!
Jeg deltog i Elisabeths giveaway på hendes blog selvstrik.dk, med kun 1 lod, og så var hendes datter så sød at trække MIT lod. Jubiiiiii Ü
Gevinsten var denne super smukke Eva Solo: My big tea




Min kande er med grå frakke


Historien bag præmien er, at Elisabeth i samarbejde med Eva Solo har designet en strikket thehætte, og derfor fik mulighed for at udlodde 2 kander. 
Opskriften til thekande hætten finder du her, og den er ganske gratis Ü
En færdigstrikket thehætte kan også købes hos selvstrik.dk

Tak til Elisabeth og datteren Ü

tirsdag den 15. januar 2013

Kähler julegaver

Hvor heldig er man lige, når man får 5 Kähler vaser i julegave.
Jeg følte mig vild heldig, og blev super super glad.
Ønsket om en Omaggio vase m. grønne og sorte striber, talte jeg om allerede i efteråret, men vi kunne ikke finde den model nogen steder.
Sørme om kæresten så kunne berette, at han kort tid efter vores "jagt", havde set den i en butik i Vordingborg og skyndt sig at købe den, så jeg kunne få den i julegave.
Det er enda' en medium, så den er stor og fin Ü



Under juletræet lå så også alle fire Primavera vaser. Jubiiii.
Tippet gav jeg kæresten midt i december, og så gik jagten ellers ind efter dem. Det var slet ikke nemt. I Bahne havde de kun to af modellerne tilbage, så han måtte også forsøge sig i Kop & Kande. Her havde de tre modeller tilbage, men butikassistenten smed den ene på gulvet, og de havde ikke flere i den model! Han købte de to tilbageværende modeller, og håbede på, at det ikke var samme modeller som han havde købt i Bahne.
Heldigvis pakkede jeg fire forskellige modeller ud Ü


Primavera
Billederne er fra Kahlers hjemmeside ;-)

Det bliver fedt, når jeg om ikke såååå lang tid, kan hente blomster ind fra have og grøftekanter Ü

torsdag den 27. december 2012

Lækker Give away præmie: Basilur Tea

House of Bæk & Kvist afholdt en lyn give away kort før jul, og jeg var så heldig, at vinde een af præmierne Ü
En lækker eksklusiv Basilur Tea fra Sri Lanka.
House of Bæk & Kvist er den eneste webshop i DK, der forhandlere hele sortimentet af mærket.



House of Bæk & Kvist sælger ikke kun eksklusiv tea, men også interior og andre lækre varer, så kig forbi og tag Dankortet med ;-)


mandag den 17. december 2012

Jeg har vundet den skønneste nisse

Rundt omkring i blogland er der kalender- og advents give aways, og jeg har hægtet mig på nogle stykker.
Bl.a. besøger jeg Christine Clemmesen hver dag. Præmierne er alle små kunstværker hun selv har fremstillet, og d. 6. dec. vandt jeg denne skønne nisse.


Billede lånt fra Christines blog

Han er ikke mindre end 21 cm. lang fra hue spids til fod, så han er en lang flot sag, og har nu fået plads her på grenen. :)

Tak til Christine for den fine præmie.

Du kan også vinde din egen kalendergave hos Christine. Husk at besøge hende hver dag :)


tirsdag den 11. december 2012

Tak for hjælpen lækrerier

Som tidligere nævnt, var jeg weekend mor for Smutti, mens hendes familie var i Hamburg.
Jeg ville absolut ikke have penge for den hyggelige tjans, så familien havde i stedet købt økologiske lækrerier med hjem.
Okay, chokoladen fra Niederegger, Lübeck var ikke økologisk, men til gengæld smagte de to stykker, der forsvandt inden fotograferingen, rigtig godt ;-)
Der ud over var der:
  • 1 pose kiks/knækbrød m. timian
  • 1 pose kiks/knækbrød m. oregano
  • Mozzarella og Tomat brotaufstrich
  • Aubergine creme
Tak til den søde familie, der tør overlade deres hund til mig :)

Jeg tænker det skal guffes til håndboldkampen på torsdag :)




søndag den 30. september 2012

Endnu en lækker giveaway premie

D. 1. september vandt jeg Natazchas fantastisk giveaway, og sørme om jeg ikke d. 21 september vandt By & My's fødselsdags giveaway!
Jeg kunne frit vælge et sæt sengetøj fra Katvig eller Småfolk. Jeg valgte et sæt fra Småfolk m. lilla æbler, i voksenstørrelse, til min datter.



Jeg nyder, at hun nu er nået den alder (12 år), hvor lyserød og pink er på vej ud af værelset. Nu er det lilla der er på banen - Tak til Justin Bieber, der har lilla som yndlingsfarve :D

Tak til By & My for denne lækre premie. :)
I kan besøge deres online designshop her.


fredag den 14. september 2012

Nu er vi også miljøsvin ;-)

Vi har levet uden bil i 4 år. Vi havde ikke brug for den jobmæssigt, idet den offentlige trafik (helt utroligt!) har passet fint med arbejdstider osv. Samtidigt sparede vi også en masse penge, og vi græd eller rasede ikke hver gang benzinpriserne steg. Ikke sjældent klappede vi også hinanden på skuldrene - kæresten og jeg - for vi var da godt nok med til at spare miljøet (og I andre) for en masse forurening.

Men så købte vi en bil i mandags! En Ford Mondeo 1.8 Trend


Uhhh, den er lækker!

Den er IKKE miljørigtig på nogen som helst måder, men efter at have set på et par microbiler blev vi enige om, at sådan en lille smart sag slet ikke kan bruges i vores familie.
Vi har lange ben, skal indimellem være 5 (hvis de to store kan lokkes med), og vil gerne køre lange ture i fritiden/ferier, samt have en bil der kan køre op af bakker, uden vi skal ud og skubbe på :D

Kæresten tog ud til bilforhandleren - svingede dankortet - var hjemme igen med Mr. Mondeo 1 1/2 time senere :)))

TAK kæreste - nu kan vi rigtig komme ud i den skønne danske natur, UDEN at skulle blive irriteret over, at den offentlige trafik ikke egner sig til vores ønske om fritidsliv i weekenderne :)


onsdag den 12. september 2012

Som juleaften :)

Jeg var så vanvittig heldig, at jeg vandt Natazchas giveaway, og sikke en pakke Postmand Per kom med!!
Den var stooooor, og inden i lå der en masse fine gaver, og kort til enhver lejlighed Ü



I min iver efter at få taget et billede inden solen forsvandt igen, fik jeg trykket af lige hurtig nok, for "efter" billedet viser ikke de flotte øreringe Natazcha selv har lavet. :(

Da min 11 årige datter så alle de fine gaver, begyndte hun nærmest at savle, for der var da liiiiige nogle ting hun godt kunne tænke sig :D

TAK til Natazcha for en juleaften oplevelse i september Ü


søndag den 13. maj 2012

Ups ...


Det er mit klare indtryk, at det normalt er kvinderne der husker mærkedage, mens mændene typisk ikke husker sådanne.
Her i familien er der også rykket rundt på "kønsrollerne" i forbindelse med at huske mærkedage ...
Min kæreste og jeg så hinanden første gang for præcis 9 år siden - vi blev dog først kærester senere på året, men hvert år på dags dato, køber han en stor buket blomster, og hvert år har jeg glemt at det er mærkedag ........
Min "undskyldning" kunne jo være, at han ofte køber en buket blomster til mig, så hvordan skulle jeg dog kunne huske, at lige præcis een dag om året, er det grundet en mærkedag. ;-)

Smuk buket fra kæresten - TAK Ü

Med Påsken lige om hjørnet fik jeg også disse smukke æg


Han husker også altid, at grøn er min yndlingsfarve ;-)
Endnu engang kan jeg kun skrive, at ham har jeg godt været heldig med, og er glad for, at han har været min i 9 år, og helt sikkert også er det om 9 år!

Tak til Design A la Camara

Se lige hvad jeg har modtaget af hende:



Efterfulgt af ordene: Held og lykke til jer - må vinden være med jer,  og jeres blogs blive fyldt med glæde, humor, smil og latter, nye læsere og en rigdom af kommentarer, der sparker til jeres bloggelyst. Jeg overlader nu têten til jer at finde, hver i sær 5 blogs med under 200 medlemmer, som I finder trænger til en opmuntring og påskønnelse.

Min blog var kun en uge gammel, så jeg var meget beæret over, at den allerede var blevet "opdaget" Ü

Det giver jo helt blod på tanden.


Ps. Af årsager jeg ikke forstår, frabeder mange sige en "Award", men jeg skal nu nok finde 5 bloggere der synes det er hyggeligt at få en Liebster Award Ü

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...