Viser opslag med etiketten Turen gik til. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Turen gik til. Vis alle opslag

fredag den 11. oktober 2013

Turen gik til: Bisserup og Skælskør havn

Det er med at udnytte de sol dage med varme der er tilbage, så søndag kørte Mr. Mondeo, kæresten og jeg til Bisserup Strand.
Bisserup ligger mellem Skælskør og Næstved, og er en lidt sjov lille by sammensat af helårshuse og sommerhuse (der også i mange tilfælde så ud til at være helårshuse). Når man besøger området, så relativt sent på året, sker der ikke meget, men det var tydligt, at i gode sommerdage, ville der være fuld af liv.
Området omkring havnen var meget idyllisk.




Jeg elsker svaner, men min iPhone er skod til at zoome, så de to hvide pletter på foto 2, er altså smukke svaner Ü
Langt ude var der en stor koloni af svaner, lige som der på revet et lille stykke ude fra land, var en stor koloni af forskellige fugle (billede 3).
Vi tjekkede også stranden ud, men den var vi ikke imponeret af. Der var tang, sten og mere tang, så langt ud øjet rakte.
Vi fandt lidt sten - jeg har udlovet 5 kr. pr. sten med hul i - og skylder nu kæresten 10 kr.

Vi forlod Bisserup, og da vi på hjemturen kun var få km. fra Skelskør centrum, kørte vi ind til byen, for at få en kop kaffe.
Valget faldt på Solsikken, hvor man bl.a. har denne udsigt, når man sidder ude på terrassen.


Jeg - der aldrig har interesseret mig for kage - er pludselig blevet kagesyg .....
Så vi bestilte cappuccino og dagens kage.
Vi blev meget positivt overrasket, da tjeneren kom med det bestilte. WOW!


En kæmpe tallerken, med lækker luftig chokoladekage, creme fraiche og lidt frugt.
Det var helt fantastisk at sidde i efterårsolen og nyde en lækker kop cappuccino og chokoladekage. Namme nam.

lørdag den 21. september 2013

Held i uheld eller uheld i held eller noget ....

For laaaang tid siden købte jeg et Take Offer tilbud, som bedste veninden og jeg skulle benytte sammen.
Vi skulle simpelthen på Hotel Fåborg Fjord, og have en tøse weekend.



For 995,- kr. - 2 personer

- 1 overnatning i dobbeltværelse
- Velkomstdrink
- Kæmpe morgenbuffet
- Adgang til pool og sauna
- 20.000 m2 med udendørsaktiviteter
- Fri Internet

Da jeg endelig tog mig sammen til at booke opholdet, der skulle finde sted denne weekend, havde de ikke flere værelser!! What! De har 127 værelser!!
Det var SÅ meget øv :((((
Moralen: Bestil et sådan ophold i god tid.

Nå, men så kunne vi jo bare hygge os hos bedste veninden.
Det måtte jeg så aflyse i går, fredag, da snotnæse, ondt i halsen m.v. har plantet sig i min krop.
Så alt i alt har jeg smadder ondt af mig selv (og veninden).
Vejret er perfekt, så opholdet i Fåborg Fjords natur ville havde været helt fantastisk. ØV ØV.

En positiv ting er dog sket i dag.
Kæresten har været på biblio for at hente:


Som jeg håber er lige så god som hendes sidste bog: Dinosaurens fjer.

Nu vil jeg trække mig tilbage med bogen, en frisk kande the, og bare have ondt af mig selv.

God lørdag til I andre.

mandag den 2. september 2013

Turen gik til: Korsør lystskov efter brombær

På sommerens sidste officielle sommerdag tog vi igen til Korsør Lystskov.
Ikke kun for at nyde den vidunderlige unikke natur, men også for at samle brombær til vinterens smoothies.













Første udkigspost, hvor datteren nyder udsigten til Storebæltbroen. 
På vej ned af skrænten blev der samlet bær - de var irriterende små, og ikke nemme at plukke :(


Men det blev til 405 g.

Nede på stranden fik jeg øje på spor efter kreative personer.
Det må være ren zen at sidde der og male sten :)


Jeg har aldrig set så mange grønne sten, se oppe over den lilla sten, og samlede ind, så mine bukselommer bugnede. Hjemme igen havde de totalt mistet farven :( Det forstår jeg ikke, for jeg tog (også) tørre sten ....

Smutti var i øvrigt med som lørdagsgæst, men hende tog jeg ingen billeder af denne gang. Som altid opførte hun sig eksemplarisk :)

Der er så super smukt i Korsør Lystskov, så vi vender stærkt tilbage senere på året :)


torsdag den 1. august 2013

Turen gik til: Møns Klint

En af sommerens udflugter kunne gå til Møns Klint, så det var lige præcis hvor vi tog hen d. 9. og 10. juli. Mr. Mondeo blev pakket med telt, luftmadrasser og andre fornødenheder.

Første stop på vejen var Stege, hovedbyen på Møn, hvor der var Tirsdagsmarked.

1. Broen mellem fastlandet og Møn
2. Et view ned af gågaden
3. Fiskedam - Ren nostalgi
4. Brændte mandler Ummm
Bag DagligBrugsen var der denne flotte udsigt

Vi kørte videre til Møns Klint Resort, der er kåret som een af Europas bedste campingpladser. Det vidste vi ikke hjemmefra, og vi blev meget overrasket over f.eks. rengøringsniveauet. Der var masser af toiletter til børn og voksne, mange baderum, hårtørrer og altid friske blomster i vaserne i toilet/baderummene. Virkeligt et fedt sted!

1. Der var utrolig mange svaler og svalereder
2. Udsigten fra vores plads
3. Inden teltet skulle op, var det tid til en kop kaffe eller to.















Lidt recherche hjemme fra viste, at der ikke langt fra campingområdet var en sti til Jydeleje fald, hvor der var en trappe ned af klinten.

Møns camping nederst i billedet.
Til venstre og så til højre mod vandrehjemmet.
Her efter stien over Jydelejet.
Der er P ved starten af stien.

Jeg er overrasket over, at jeg har så få billeder fra stien,
for aldrig har jeg set sådan et spændende landskab.
Der var i øvrigt masser af frodige hyldeblomst buske.
Havde vi vidst det, havde kæresten sikkert ikke kæmpet så hårdt få dage før ;)
Efter godt 1 1/2 km.stopper stien, og så møder man dette fantastiske syn.



Så er det bare med at komme de 487 trin ned af trappen til stranden.


Lige neden for trappen er der en kilde, med friskt koldt vand.



Og så var det på fossil jagt, men vi fandt ingen :(



Efter en tid var det op af de 487 trin, og det var hårdt. Trinene så ud som om de bare forsvandt op i himlen :)

Datteren havde dog fuld fart på, for hun skulle hen, hvor hun havde glædet sig til at komme hele dagen.

Poolen er lige som resten af Møn Camping af høj standard.
Efter vi alle tre var blevet nedkølet, og havde hygget os i poolen, var det i bad, og tid til at tænke på aftensmad.
Vi besluttede os for at køre tilbage til Stege og spise på Santa Maria.
Der var god stemning, god service og god mad, så stedet kan anbefales :)

Tilbage igen på campingpladsen spillede vi Trivial pursuit, og guffede chips og slik.
Da mørket faldt på måtte vi stoppe. 


Vi kravlede mætte af oplevelser i teltet, og sov alle tre inden for kort tid.

Da vi vågnede blæste det vildt, og det var koldt, men det afholdt dog ikke datteren for at hoppe i poolen igen, efter morgenmaden.


Hverken kæresten eller jeg følte behov for det, så kæresten pakkede teltet ned, mens jeg sad og frøs anstændigt i en solseng ved poolen ....

Vi måtte videre til Møns Klint og Geocenteret.
Hvis du kører der til, så husk at købe P-billet, for man kan ikke komme ud fra området, hvis man ikke har en sådan.
Vi havde dog ingen planer om at gå ind i Geocentret, for da mellembarnet studerer Geo-science på København Universitet, kunne det være sjovt for os og ham, at han kommer med en anden gang.

Vi gik mod stierne, og mødte denne udsigt.


Vi havde stadigvæk de mange trin i benene fra dagen før, så vi havde ingen intentioner om at tage de små 1000 trin ned af Dronningestolen, for at komme helt ned på stranden.
Vi gik naturligvis et stykke ned, hvor der var en fin udkigspost.


Folk vidste næppe hvad der ventede dem, for alle gik i rask fart ned at trinene, men på vej op af dem, så vi udmattede ældre, voksne, børn og hunde.
Husk VAND hvis du tager turen, og hold pauser undervejs.

Vi var ved at være frokost sultne, men priserne på Geocentret var selvfølgelig vanvittige, så da jeg havde læst om et røgeri ved Klintholm, ikke langt fra Klinten, kørte vi der hen.
Det viste sig så at være en restaurant.


Med en skøn udsigt.


Vi valgte dog at sidde inde - tæt på buffeten - der var et overflødighedshorn af fisk (især sild). Mums hvor var det bare lækkert!! Kan anbefales stort!

Turen gik hjemad, og heldigvis var det kun datteren og jeg der faldt i søvn i bilen .....
Vi spiste ikke aftensmad og krøb tidligt til køjs, med tanker om en skøn skøn mini ferie på Møns Klint.

torsdag den 11. juli 2013

På krisecentre, Café Mandela og Botanisk Have

Jeg fik en unik mulighed for at besøge Kvindehjemmet på Jagtvej, og Danner (tidligere Grevinde Danner Stiftelsen), begge krisecentre for kvinder, der har været udsat for fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk vold.
Jeg tog ingen billeder af de steder - billeder kan ses på deres hjemmesider.

Til gengæld tog jeg billeder fra vores frokost, som vi spiste efter vores besøg på Kvindehjemmet.
På Onkel Dannys Plads ligger Café Mandela, hvor jeg bestilte: Salat af årstidens grøntsager med humus. Maden blev serveret i en meget dyb skål, og det så egentlig ikke ud af meget, men der var rigeligt til en frokost. Jeg synes der manglede en marinade af en art, men ellers smagte grøntsagerne skønt.
Atmosfæren var hyggelig og afslappet. Priserne venlige, så måske jeg kigger forbi en anden gang.


















Her efter tog vi i Botanisk Have, og selv om jeg var der sidste år, er der altid noget nyt at se og opleve.




















































Her efter gik turen til Danner, hvor vi så deres terapihave, samt resten af det store nyrenoverede hus. Min kærestes mor kom der meget som frivillig i 80'erne, men er desværre død for længe siden. Jeg har aldrig mødt hende, men tænkte på hende, da jeg gik rundt i huset.

Det var en fantastisk dag med masser af nye indtryk, så jeg var en træt kæreste af få hjem.

søndag den 12. maj 2013

Turen gik til: Tulipanfestival på Gavnø Slot

Når der ikke lige er tid til at smutte til Holland og se på tulipaner, må jeg nøjes med tulipanfestivalen på Gavnø Slot.


I parken er der SÅ mange flotte tulipaner, at jeg kunne havde taget 100 billeder, men begrænsningens dyd, er også en vigtig egenskab ;-)











Vi så også eksotiske sommerfugle, der skulle være rigtig mange, men vi så kun få sorter, og de havde ikke den store lyst til at sidde stille, så det var med at knipse, når de endelig sad stille i få sekunder.




Vi sluttede af med kaffe og dagens kage.


Vi var godt en time om at gå parken rundt, og da billetten koster 90 kr. pr. voksen, vil jeg forslå at tage madpakke og/eller kaffe med hjemme fra, så man får "lidt mere" for pengene.
Parken er skøn, og der er masser af bænke og andre steder man kan sidde og hygge sig. Lige som der er Sørøverland til børnene.
Alt i alt et visit værd :)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...