Susanne Staun: Helt til grænsen, 2013
Helt til grænsen er tredie og sidste del i trilogien om retsmedicineren Maria Krause. De foregående hedder: Døderummet og Hilsen fra Rexville.
Det er virkelig ærgerligt, at der ikke kommer flere bøger om Krause, for som fiktiv person er hun yderst spændende, og Staun er en fremragende krimi forfatter.
Staun stopper næppe med at skrive krimier, og jeg vil holde øje med hende!
Inden du evt. læser "Helt til grænsen", kan det være en fordel at have læst "Hilsen fra Rexville" først. Det er ikke absolut nødvendigt, men der refereres til den historie i "Helt til grænsen".
Bogen anbefales i den grad :)
Litteratursiden.dk skriver
I Helt til grænsen får Maria under sin ferie i USA, hvor hun følger historien fra Hilsen fra Rexville til dørs, at vide at hendes gode ven Lille John har hængt sig. Hun tager straks tilbage, og hendes viden om Lille John og omstændighederne ved hans død gør, at hun er sikker på, at der er tale om drab og ikke selvmord. Som sædvanlig tager hun sagen - hele sagen - i helt egen hånd, hvilket endda fører hende til Beirut. Ydermere er der en person, som har kendskab til nogle ikke helt regelrette ting, Maria har bidraget med i sagen fra Rexville, og afpresser hende. Og også her forsøger Maria som altid at løse sagen på en måde, som mildest talt ikke er hverdagskost.
Alting er som det skal være i en bog af Susanne Staun: Ingenting er helligt: Psykopati og selvtægt er som sædvanlig hovedingredienser, her med jalousi, hævn og kvælesex som gennemgående krydderier (tilsat poppers, en Audi med kun én airbag og 400 m. gaffatape) - og med det sproglige håndværk og sans for plot som basis for en godt gennemført historie.
Sidehistorien fra Rexville skurrer dog lidt, og virker lidt som en blindtarm i den samlede helhed. Den giver en genopfriskning af et element, som er vigtigt for bogens videre handling - men det kunne måske være gjort mere elegant...
Men ellers er Helt til grænsen en fornøjelse - både med hensyn til sprog og underholdningsværdi. (Af: Michael Krarup)
Alting er som det skal være i en bog af Susanne Staun: Ingenting er helligt: Psykopati og selvtægt er som sædvanlig hovedingredienser, her med jalousi, hævn og kvælesex som gennemgående krydderier (tilsat poppers, en Audi med kun én airbag og 400 m. gaffatape) - og med det sproglige håndværk og sans for plot som basis for en godt gennemført historie.
Sidehistorien fra Rexville skurrer dog lidt, og virker lidt som en blindtarm i den samlede helhed. Den giver en genopfriskning af et element, som er vigtigt for bogens videre handling - men det kunne måske være gjort mere elegant...
Men ellers er Helt til grænsen en fornøjelse - både med hensyn til sprog og underholdningsværdi. (Af: Michael Krarup)
Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her
6 kommentarer:
Jeg føjer den til min liste ... endnu en bog til listen :-) ... men skønt at have noget at se frem til ... har lavet en bogliste i Evernote, hvor jeg også lægger din anmeldelse ind, så jeg kan huske det om nogle måneder :-)
God ide :)
I aften starter jeg på Inferno, men jeg har masser af bog indlæg, der skal udgives først, så det varer nok et stykke tid inden jeg skriver om Inferno :D
veeeent *griner* ... jeg kan ikke følge med, med alle de bøger :-) ... listen bliver mega lang :-)
Hmmm.... Jeg kan stadig ikke holde fokus, når der læses, men har nu besluttet mig for at låne lydbøger næste gang jeg skal på biblioteket, for at aflevere hobbybøger.
Lydbøger atmå være sagen, når rokken kører.
Connie - Haaaaa haaaaaa, jamen jeg læser jo så hurtigt ;-)
Du må altså lære at læse inden du falder i søvn om aftenen! ;-)
Tove - Min kæreste læser slet ikke bøger længere.
Han hører udelukkende lydbøger.
Inden han sover, i toget til arbejdet, når han laver mad, maler træværk osv. osv.
Jeg er sikker på, at en god lydbog passer sammen med rokken :)
Send en kommentar