torsdag den 25. april 2013

Årets første Mariehøne og ramsløg

Åh hvor er det skønt, at selv om vejret er omskifteligt, så pipler foråret frem.

Årets første Mariehøne er set, og den skulle selvfølgelig fotograferes. Jeg elsker Mariehøns - de får mig til at huske min dejlige barndom. Vi sang: "Marie Marie Marolle - flyv op til vor herre og bed om godt vejr - FLYV!"
Mon ikke vi alle har sunget den sang Ü


De vidunderlige spæde ramsløgsblade, er også endelig fremme. Jeg har kun et lille område i nærheden med ramsløs, så det er med at høste løs. Jeg er nemlig ikke den eneste, der har kendskab til det (lille) sted ....


De blev straks skyllet godt, og så skulle de første bidder på frokostmaden. MUMS


Hvad jeg ellers bruger ramsløg til, vil der komme indlæg om i den kommende tid ;-)

4 kommentarer:

Connie Larsen sagde ...

Mariehøns og sommerfugle :-) ... så er man tilbage i barndommen ... vi havde en sommerfuglebusk i haven, kunne sidde længe og betragte alle de flotte farver på sommerfuglene :-) ... I dag har det bare været fantastisk vejr - indtil aften - jeg fik løbet mig en dejlig tur langs vand og sugede solens stråler til mig, for nu regner det, og det gør det vist også i morgen, hvis man skal tro på meteorologerne!

Mia Folkmann sagde ...

Jeg boede engang et sted, hvor der voksede en masse ramsløg. Dengang var jeg ung og vidste ikke, at de var spiselige - men jeg gik tur med en lokal dame, der fortalte mig om de sunde planter. "Hvis de ældre her på egnen vidste, hvad ramsløg ville gøre for deres sundhed, ville hele byen være herude...". Jeg tror, at hun havde ret... :-)

Krearier sagde ...

Hej Connie - Ja, der er da system i det omskiftelige vejr. Flere dage med fin sol i løbet af dagen, og så regn sidst på eftermiddagen :-)
I dag bliver det bare gråt, men fint i morgen igen :)
I det første hus jeg ejede, havde vi en sommerfuglebusk, jeg havde glemt alt om, at jeg ønsker mig en sådan i min nuværende have :)

Krearier sagde ...

Hej Mia - Den lokale dame, har i den grad været på forkant - eller også forsvandt ramsløg lidt ud i glemslen, for de sidste tre år, er ramsløg blevet noget af det hippeste.
Inden jeg fandt ud af hvad de grønne blade var, husker jeg, at vi på gåture undrede os over, at der lugtede vildt meget af løg på et bestemt sted.
Da ramsløg "hysteriet" gik i gang, vidste jeg derfor straks hvor jeg skulle lede ;-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...