fredag den 27. september 2013

Camilla Läckberg: Englemagersken


Camilla Läckberg: Englemagersken, 2012
Jeg er og forbliver en stor fan af Camilla Läckbergs bøger.
Denne bog er den 8. i serien om Patrik Hedström (politimand) og Erica Falck (forfatter), og blev slugt som de foregående 7.
Alle 8 kan stærkt anbefales Ü

Det er påske på Valön, året er 1974 og etårige Ebba er alene. Hendes familie er væk, huset er tomt og kun et fint dækket frokostbord står tilbage - og så lille Ebba.

Hvad der egentlig skete med familien står hen i uvished, og gør det stadig den dag, Ebba som voksen vender tilbage til sit barndomshjem - skolen, som hendes far styrede med hård hånd. Med sig har hun manden Mårten og en stor sorg over den søn, de har mistet. Ebba og Mårten flytter ind i huset, der har stået tomt siden tragedien. De vil renovere det og drive et Bed and Breakfast. De er dårligt begyndt på projektet, før en brand bryder ud og bremser arbejdet.

Erica Falck hører om Ebbas tilbagevenden, om branden, og på ny vækkes hendes interesse for det gamle mysterium om Ebbas familie, der forsvandt. Hun vil tale med Ebba, høre hendes fortælling. Og så vil hun fortælle, hvad hun selv har fundet ud af om kvinderne i Ebbas slægt - en historie om hemmeligheder og tragiske skæbner.

Camilla Läckberg er Sveriges mest solgte forfatter og #36 i Europa. Hendes første to bøger, Isprinsessen og Prædikanten blev modtaget med begejstring blandt kritikerne og fandt hurtigt en stor læserskare. Det egentlige gennembrud kom med den tredje roman, Stenhuggeren, som blev nomineret til Sveriges bedste krimi. Sidenhen er succesen fortsat, bøgerne er solgt til 36 lande, har modtaget kritikerpriser og er indspillet som tv-serie. Nu venter en international 
filmatisering.

Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her

2 kommentarer:

Connie // Larsens Blog sagde ...

Er enig med dig i, at alle bøgerne er værd at læse, og man sluger dem fra ende til anden - dog blev jeg MEGA skuffet over filmatiseringen :-( ... Håber jeg bliver anderledes positivt overrasket over "Kvinden i buret" i næste uge :-)

Krearier sagde ...

Kan slet ikke huske, at jeg har set nogen film, så det har jeg nok ikke ;-)

"Kvinden i buret" har jeg ikke læst, så her kan jeg ikke blive skuffet, ud over at jeg ikke gider Nicolai Kaas :D

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...