onsdag den 11. september 2013

Film: The bling ring


Jeg inviterede datteren i biffen for at se ungdomsfilmen "The bling ring".
Filmen er baseret på virkelige begivenheder, hvor en gruppe teenagere i deres fascination af rigdom og berømmelse, brød ind hos bl.a. Paris Hilton (adskillige gange), Lindsay Lohan, Orlando Bloom (fede Rolex ure han havde ;-) ) og Brian Austin Green, i perioden oktober 2008 til august 2009, hvor overvågningskameraer endelig afslørrede dem. De stjal med arme og ben, lige som de prøvede tøj osv. hos berømthederne.
Een fra gruppen sad i fængsel i cellen ved siden af Lindsay Lohan. ....
At Paris Hilton har kæmpe rum med sko (str. 43), tøj, tasker, smykker viser filmen ganske fint, man kan derfor undre sig over, at hendes hus ikke var bedre bevogtet. Nøglen lå under måtten!!!

Filmen er på ingen måder en dyb film, men det var hyggeligt at se den sammen med datteren og guffe slik.
Skulle jeg finde en morale må det være, at filmen meget fint viser, at selviscenesættelse er et vigtigt omdrejningspunkt blandt nutidens teenagere, hvor mærkevarer især har stor betydning ....

Skulle du være interesseret i hvordan IRL teenagerne laver nu, kan du læse om det her.


søndag den 8. september 2013

Madplan uge 37


Madplan uge 37:

  • Mandag d. 9/9: Tunfrikadeller m. råstegte kartofler og gulerodsråkost 
  • Tirsdag d. 10/9: Rispilaf m. brombærsalsa (billedet)
  • Onsdag d. 11/9: Hurtigmad: Rester
  • Lørdag d. 14/9: Chili con carne                                                                                                 

lørdag den 7. september 2013

Dan Brown: Inferno


Dan Brown: Inferno, 2013
Dan Browns nye thriller er inspireret af digteren Dantes makabre helvedesvision, hvor hovedparten af handlingen forgår i Firenze, Dantes fødeby.
Hvis man er til kunsthistorie (Dan Brown har lavet en fantastisk research), er dette en glimrende bog. Jeg er ikke til kunsthistorie, så selv om bogen til tider er underholdende og hæsblæsende læsning, bliver bogen - for mig - først rigtig interessant omkring kapitel 75. .....
På mange måder virker det som om, at "Da Vinci Mysteriet" er brugt som skabelon til Inferno, og nogen gange er nr. 2 bare ikke lige så god som nr. 1.

Bogen blev da også mødt med lunkne anmeldelser.

Dan Brown disker igen op med en forrygende cocktail af spænding, skjulte symboler og som noget nyt - et tankevækkende og ganske moralsk provokerende tema.
Harvard-professoren Robert Langdon vågner op midt om natten på et hospital i Firenze. Tilsyneladende er han blevet såret af et skud i baghovedet, men han husker intet af de foregående 36 timers begivenheder, eller hvordan han i det hele taget er endt i Italien. Han ved heller ikke noget om den mystiske genstand, der bliver fundet i en skjult lomme i hans jakke, og han ved heller ikke, hvorfor en ukendt kvinde i sort trænger ind på hospitalet, dræber en læge og øjensynligt også er ude på at dræbe ham..
Sammen med den unge kvindelige læge, Sienna Brooks, er Langdon snart på flugt, både fra den sortklædte kvinde og også fra mystiske professionelle soldater. Langdons verden er et stort kaos, men langsomt går det op for ham, at der i hans mistede hukommelse findes nogle spor, som både involverer nogle urovækkende mareridt om en kvinde i en grotte med henvisninger til Dantes berømte skildringer af skærsilden. I sin søgen efter svar og en forklaring ledes han og Sienna i første omgang til det berømte palads i Firenze, Palazzo Pitti, men snart fører deres søgen dem videre både til Venedig og Istanbul.
Uden at røbe for meget af handlingen involverer alle intrigerne både WHO og den geniale videnskabsmand, Bertrand Zobrist, som har sin helt egen højest kontroversielle løsning på alle de mange problemer, som denne planet står overfor i disse år. Dan Brown er måske ikke den bedste forfatter indenfor spændingsgenren, og især hans personskildringerne er temmelig stereotype, men til gengæld er hans plot og intrige på sit helt eget plan. Man fornemmer tydeligt, at der ligger et enormt researcharbejde bag romanens handling, og beskrivelserne af de mange interessante bygninger i Firenze, Venedig og Istanbul er i den grad fascinerende.
Som spændingsskaber kan Dan Brown også nogle ting, som andre ville misunde ham, og metoden med at lade hvert af de mange, korte kapitler slutte med en ”cliffhanger” er med til at skabe den helt store læsefornøjelse. Om man så tror på alle de mange teorier og budskabet i romanen, er naturligvis en trossag, men forfatteren leverer sin vare på en særdeles overbevisende facon, og som læser får man i hvert fald nogle timers nervepirrende og åndeløs flugt fra hverdagen.
I denne roman efterlades læseren så oven i købet med Dan Browns ret så tankevækkende og provokerende bud på en løsning af den overbefolkning, som ifølge mange videnskabsmænd er den sikre vej til jordens snarlige undergang. (Af: Arne Larsen)

Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her

torsdag den 5. september 2013

Smukke smykker og lathyrus

Endnu engang har jeg købt mig en "give away jeg ikke vandt".
Denne gang drejer det sig om en hæklet smuk ring og ørestikkere. 
Ane med bloggen ".. en lille Anelse" er den kreative person bag.
Mit billede er ikke super godt, så se hendes smukke smykker her.



Jeg elsker lathyrus, men nøiii hvor har jeg snydt mig selv i flere år ...
Jeg har lagt frøene i vand som man skal. Jeg har lagt frøene i fin jord, med et flot espalie de kunne vokse op af, og så skulle alt vel være godt.
Men, de første gange forstod jeg ikke, at blomsterne ikke duftede, og jeg nænnede ikke at klippe dem af. Få år senere fandt jeg ud af, at de ikke må sætte ærtebælger, for så holde stænglen op med at vokse.
I år har jeg straks klippet blomster, og SÅ kom duften frem ....
Jeg har høstet rigtig mange blomster i år, men nu er sidste buket taget ind, hvor af den flotte lilla stammer.
Til næste år skal der plantes mange flere frø, med tidsmæssig mellemrum, og så skal der høstes løs i en uendelighed. :)

onsdag den 4. september 2013

Onsdagsbillede: Min flotte klematis

Jeg har kæmpet nogle år med min klematis, mest fordi jeg ikke helt havde styr på hvad jeg skulle gøre.
Nu har jeg endelig forstået, at toppen på hver stængel skal klippes/nippes sæsonen igennem, for at få en frodig tæt busk. Hurra.



Jeg ved ikke præcist hvad klematisen hedder, men en sammenligning med dette billede kunne tyde på en "Star of India".




mandag den 2. september 2013

Turen gik til: Korsør lystskov efter brombær

På sommerens sidste officielle sommerdag tog vi igen til Korsør Lystskov.
Ikke kun for at nyde den vidunderlige unikke natur, men også for at samle brombær til vinterens smoothies.













Første udkigspost, hvor datteren nyder udsigten til Storebæltbroen. 
På vej ned af skrænten blev der samlet bær - de var irriterende små, og ikke nemme at plukke :(


Men det blev til 405 g.

Nede på stranden fik jeg øje på spor efter kreative personer.
Det må være ren zen at sidde der og male sten :)


Jeg har aldrig set så mange grønne sten, se oppe over den lilla sten, og samlede ind, så mine bukselommer bugnede. Hjemme igen havde de totalt mistet farven :( Det forstår jeg ikke, for jeg tog (også) tørre sten ....

Smutti var i øvrigt med som lørdagsgæst, men hende tog jeg ingen billeder af denne gang. Som altid opførte hun sig eksemplarisk :)

Der er så super smukt i Korsør Lystskov, så vi vender stærkt tilbage senere på året :)


søndag den 1. september 2013

Madplan uge 35


Med kærestens nye arbejdstider, er det blevet endnu mere vigtigt og smart, at vi laver madplan hver søndag.
Vi har on and off gjort det i flere år, og jeg er ikke i tvivl om, at vi får mere spændende, varieret og billigere måltider på denne måde.
En ren win win situation. Ü
Vi handler ind søndag - onsdag og onsdag - lørdag = tidsbesparende.

Madplan uge 35:

  • Mandag d. 2/9:             Pita forfremmet til pizza m. individuelt fyld

  • Onsdag d. 4/9:              Hurtigmad: Oksekødsuppe med hvidløgsbrød

  • Fredag d. 6/9:               Fødselsdagmiddag: Nachos, tacos med diverse 
  • Lørdag d. 7/9:               Kyllingeoverlår og grøntsagscruble (billedet)                                                                                                             
  • Søndag d. 8/9:              Blåmuslingsuppe m. grov flüte

Måske du bliver inspireret Ü

Ps. Der tages forbehold for ændringer ;-)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...