Dette her betydet, at jeg i går morges, drak min morgenkaffe på en solbeskinnet terrasse, mens jeg læste i Knausgårds "Min kamp 2". Sneen lå kun få cm. fra mine fødder, og naboerne må have tænkt deres, hvis de kiggede ud af deres 1. sals vinduer. Især da jeg standhaftigt blev siddende, selv om det begyndte at små sne :D
I morges gentog jeg successen, dog deltog kæresten denne gang, og vi kunne slet slet ikke se sneen på græsplænen!
Efter morgenmaden og Presselogen gik vi en tur i solskinnet, og vi lagde slet slet ikke mærke til, at der lå sne på stien, og is på søen.
Vi var ikke de eneste der nød det lune vejr. På broen over åen sad to ænder og sov.
Og i vandet svømmede ænder stille og roligt rundt.
De var lige henne og tjekke om vi havde kanelsnegle med igen, men da det ikke var tilfældet daffede de videre i mageligt tempo.
Jeg er sikker på, at de nød solens stråler lige så meget som vi gjorde. Ü
