Jussi Adler-Olsen: Fasandræberne, 2009
Det er naturligvis ikke gået hen over mit hoved, at Jussi er en fantastisk dansk forfatter, jeg har bare ikke læst noget af ham, ind til denne bog.
Jeg havde en ide om, at jeg ville læse hans bøger fra nr. 1 og frem, en ide jeg har med mange forfattere ...
Denne bog blev derfor et panik lån, og sikke et lån!
Jussi's skrivestil er ikke meget anderledes end andre, og jeg har da også læst krimier, der var lige så gode som denne bog, men den ER virkelig god.
Hvis du skulle være een af de få, der ikke har læst denne bog, så kom i gang Ü
Fasandræberne er nummer to i serien om Afdeling Q, ledet af den specielle kriminalmand Carl Mørck, der egentlig helst bare vil lades i fred. Mørck og hans assistent Assad får i denne bog endnu et medlem af enheden, der undersøger gamle, henlagte sager, nemlig den energiske Rose. Mørck er ikke ubetinget begejstret, og han lægger ikke skjul på sit mishag. Inden længe finder han dog en meget mærkelig sagsmappe på sit bord vedrørende en gammel - og øjensynligt allerede opklaret - sag, som nogen ønsker, at han skal se nærmere på.
Umiddelbart er der ikke noget i sagen, som forekommer mærkeligt. Et søskendepar er blevet slået ihjel i et sommerhus for mere end tyve år siden, og allerede ni år før sagen lander hos Carl Mørck, har en af de mistænkte tilstået. Han sidder nu i fængsel, og sagen synes således ikke at være henlagt, men tværtimod opklaret. Mørck og Assad undrer sig da også, for hvem er det lige, der har lagt sagen på Mørcks bord, hvem er det, der ønsker, at den skal tages op igen?
For Mørck og Assad er det nok til at de går i gang med at undersøge sagen igen, hvilket er heldigt for læseren, for allerede på de første sider er vi klar over, at der er noget særdeles råddent ved det hele. Denne gang bevæger vi os blandt de absolutte spidser i dansk erhversliv, men vi kommer også helt ned på bunden til den forstyrrede posedame Kimmie og hendes omgangskreds, der mest består af den sølle narkoluder Tine og en underlig bylt med et meget makabert indhold.
Baggrunden for historien er en kostskole, og hvad er mere uhyggeligt end de ondskabsfuldheder og de grupperinger, der trives på sådan et sted blandt overklassens forkælede unger?
Her er masser at tage fat på for Afdeling Q, og Fasandræberne er fremragende og spændende krimilæsning.