fredag den 20. september 2013

Blaine Harden: Flugten fra Camp 14


Blaine Harden: Flugten fra camp 14, 2012
Nordkorea er et af verdens mest lukkede lande, men med denne bog, bliver der givet indsigt i et uhyggeligt land, der bruger frygt, afstraffelse og tilfældige henrettelser mod egne indbyggere.
Shin Dong-hyuks (f. 1982) var een af de tusindvis, der voksede op i een af de utallige arbejdslejre/koncentrationslejre, der findes i Nordkorea. Han er den hidtil eneste, der er flygtet fra en sådan lejr i Nordkoreas historie - Camp 14.
Shin har aldrig mødt omsorg og kærlighed, men har haft et liv kun med tortur, tæsk, en daglig kamp om mad, og et samfund hvor man uden videre vil angive familie og venner, for at kunne overleve. Han angiver f.eks. sin egen mor og bror ....... 
Bogen er rystende skæbnelæsning, og kan være overvældende at læse, men ikke desto mindre, finder jeg den virkelig god og oplysende.
En ufattelig historie om Shin, Nordkorea, flugten fra Nordkorea, og hans lange rejse til USA, hvor han stadigvæk kæmper med sine dæmoner. 

Jeg anbefaler bogen, hvis du kan rumme visheden om grufuldheden der er en del af indbyggernes hverdag i Nordkorea.


Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...