Sofie Sarenbrandt: Hvil i fred, 2013
I marts måned læste jeg Sarenbrandts bog: "I stedet for dig" og var meget begejstret.
"Hvil i fred" lever ikke op til den standard af spænding, der var i "I stedet for dig". Desværre.
Der sker godt nok mystiske dødsfald, men tempoet i historien/opklaringen, blev afbrudt af hovedpersonens private forhold, hvor af flere viste sig at være irrelevant for historien. Måske brygges der på en ny bog, hvor der bliver samlet op på de forhold? Googlede lige lidt og jo, denne bog er den første i en serie med samme hovedperson.
Bogen er ikke uinteressant, langt fra, den er bare ikke så god som "I stedet for dig". Sådan kan det jo gå.
Jeg føler mig nu alligevel ret sikker på, at jeg også reserverer nye krimier fra hendes hånd.
Beskrivelse af bogen:
På et celebert spa findes en kendt skuespillerinde dybt bevidstløs og et ældre ægtepar døde. Det chokerede personale tilkalder straks politiet, men alle undersøgelser tyder på, at det blot drejer sig om en tragisk ulykke og en overdosis sovepiller. Alligevel har hotelchefen en fornemmelse af, at der er noget galt, og da de nogle dage senere finder endnu en person død, er der da heller ingen tvivl: Det er drab. Kriminalassistent Emma Sköld får ansvaret for efterforskningen. Snart bliver hun klar over, at der er en sammenhæng mellem de tre hændelser, og at de leder efter en gerningsmand, der ikke er færdig med at dræbe. (Kilde)
Se min bogliste 2013 her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar