søndag den 13. oktober 2013

Kristina Ohlsson: Skytsengle


Kristina Ohlsson: Skytsengle, 2012
Denne forfatter er (også) en af mine yndlings krimiforfattere.
"Skytsengle" er 3. del i serien om efterforskeren Frederika Bergman, hvor første hed "Askepot, 2010" og anden "Tusindfryd", 2012.
Jeg vil stærkt anbefale dig Ohlssons bøger, hvis du er til gode gedigne krimier. 

En hundelufter finder liget af en ung kvinde, gravet ned i skoven uden for Stockholm. Det viser sig at være den bortkomne Rebecca Trolle, som har været meldt savnet i to år. Efterforsker Frederika Bergman og hendes hold ved Stockholms politi sættes på sagen, som viser sig at være alt andet end et ”almindeligt” mord.
I takt med at efterforskningsholdet begynder at sætte sig ind i den unge kvindes liv, trækkes der nemlig tråde i mange forskellige retninger og langt tilbage i tiden. For hvad har topchefer i det svenske erhvervsliv tilfælles med en gammel børnebogsforfatterinde, der ikke har sagt et ord i tredive år? Hvorfor vil ingen fortælle om en gammel filmklub ved navn ”Skytsenglene”? Og hvad var det Rebecca vidste, som skulle koste hende livet?
Filmen knækker for alvor, da Frederikas egen mand Spencer Lagergrens navn dukker op i forbindelse med efterforskningen, og snart er alt på personligt spil for både Frederika og resten af efterforskningsgruppen. Og da der dukker flere lig op i samme ”grav” som Rebecca Trolles, er der ingen tvivl om, at det er en meget ualmindelig mordsag, som gruppen har fået på halsen. En sag, som også kan have store personlige omkostninger. (Af: Merete Trap)

Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...