John A. Lindquist: Lille stjerne, 2013
Endnu en fremragende svensk forfatter. Dog er denne bog, i modsætning til mange af de svenske forfattere jeg læser, ikke en krimi.
Dette forhindre dog ikke, at der er indbygget helt vildt megen spænding, uhygge, ondskab, og blodløs er den heller ikke ....
De første ca. 400 sider gled nemt og hurtig ned, hvor imod de sidste 91 var lidt tunge. Det blev lidt for langtrukken, og de "løse" ender kunne sagtens være flettet sammen inden for 400 sider.
I sidste ende ødelægger det dog ikke den samlede vurdering, og jeg vil bestemt anbefale den.
Litteratursiden.dk skriver:
Fascinerende og trøstesløs fortælling om ensomhed, fremmedgjorthed, svigt og ondskab, hvor Lindqvists evne til at mikse det socialrealistiske med det magiske igen viser sig uovertruffen.
John Ajvide Lindqvist er en af vor tids bedste forfattere. Desværre er han sørgeligt overset i Danmark, hvor kun få har opdaget ham – muligvis fordi hans romaner ofte bevæger sig ind over grænsen til horror.
’Lille stjerne’ starter nærmest som et eventyr, da has-been produceren Lennart Cederström på en svampetur finder et spædbarn levende begravet. Da han graver pigen ud, udstøder hun et rent E, og for Lennart er det et tegn. Han tager pigen med hjem og beslutter sig for, at hun skal opfostres kun med musik. I starten er hustruen Laila skeptisk, men et par på hovedet overtaler hende til at gå med på idéen, og således bliver ’lille pige’ en del af familien, som også rummer den halvkriminelle voksne søn, Jerry.
Sideløbende med historien om lille pige møder vi en anden pige, Teresa, som vokser op i en ganske almindelig svensk familie med sine forældre og to brødre. Teresa er en stille pige uden mange venner, og jo ældre hun bliver, jo sværere for hende bliver det at forlige sig med livet. Under en X-factor udsendelse hører hun pigen Tora synge, og Teresa bliver nærmest besat af hende. Selvom det ikke lykkes for Tora at vinde, møder de to piger hinanden i det virkelige liv, og herfra udvikler historien sig mod sin ubarmhjertige slutning.
’Lille stjerne’ er en voldsom og samtidig lavmælt roman fuld af menneskelig ondskab, grådighed, mobning, ensomhed og vold. I korte perioder virker det som om, at romanens personer har mulighed for at finde tryghed og kærlighed, men det lykkes aldrig helt. Hver gang sker noget, som vender deres spor tilbage mod undergangen og ensomheden.
Portrættet af Teresa er rystende. Lindqvist ser ind i hendes inderste jeg og udstiller al hendes angst og manglende selvværd. Følelsen af at være udenfor fremstilles så troværdigt, at man ikke kan undgå at blive påvirket, mens man læser. Også lille pige er et fremragende portræt, men her er det helt andre strenge, Lindqvist spiller på. Lille pige er nemlig meget musikalsk,men også nærmest autistisk i sin omgang med mennesker, og den fremmedhed er det, Teresa genkender fra sig selv.
”Lille stjerne” ligner ikke rigtigt noget, jeg tidligere har læst, og jeg slap den nærmest ikke, da jeg først var begyndt at læse. Her er tale om en både fascinerende og trøstesløs fortælling, hvor Lindqvists evne til at mikse det socialrealistiske med det magiske igen viser sig uovertruffen. På trods af grusomheden kan jeg kun give Lindqvist min varmeste anbefaling for ”Lille stjerne”. Her er tale om stærk litteratur af høj klasse. (Af: Jette Holst)
Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her
4 kommentarer:
Hvor ville jeg ønske, at jeg fik læst lige så meget som dig :-) ... men i min sommerferie, så har jeg planlagt "læsedage" ... det bliver dasedage enten i haven, på altanen eller sofaen alt afhængigt af vejret ... men jeg GLÆDER mig til at sætte/lægge mig med en bog og ikke skulle noget andet :-)
Connie - Man skal jo ALTID noget andet, end at læse en god bog. Sådan er vi kvinder jo ;-)
Derfor læser jeg inden jeg sover - gerne 1 time - og jeg er hurtiglæser, så det kan blive til noget.
I weekenden kan jeg sagtens finde på at gå i seng og læse ved 21 tiden, for kæresten har råderet over fjernsynet fredag og lørdag aften. ;-)
Så går jeg ned i stuen i løbet af aftenen, spiser måske lidt natmad, og går op og læser igen.
Jeg har mindst 6 bøger liggende parat til "udgivelse" på bloggen. Hi hi.
Jeg er imponeret :-) ... jeg har stadig gang i min Elsebeth Egholm lydbog "Nærmeste pårørende" men når aldrig at høre mere end et par minutter, når jeg er gået i seng, så sover jeg :-) ... til "altan-læsning" er jeg (også stadig) i gang med Sara Blædels "Grønt støv" ... måske her i weekenden, at jeg kan komme lidt videre, men så bliver det vist indendørs iflg. vejrudsigten :-)
Lydbøger har jeg ikke haft gang i længe, for jeg falder også i søvn, og kan så ikke huske hvor jeg var nået til.
Til gengæld hører jeg P1, hvilket nogen gange holder mig vågen, når et program er interessant, og det er jo ikke så godt. Så sover jeg alt for sent. ......
Ja, vejret har godt nok skiftet stil, men jeg tror mine blomsterkrukker er glade :)
Send en kommentar