Susanne Staun: Helt til grænsen

Susanne Staun: Helt til grænsen, 2013

Helt til grænsen er tredie og sidste del i trilogien om retsmedicineren Maria Krause. De foregående hedder: Døderummet og Hilsen fra Rexville.

Det er virkelig ærgerligt, at der ikke kommer flere bøger om Krause, for som fiktiv person er hun yderst spændende, og Staun er en fremragende krimi forfatter.

Staun stopper næppe med at skrive krimier, og jeg vil holde øje med hende!

Inden du evt. læser "Helt til grænsen", kan det være en fordel at have læst "Hilsen fra Rexville" først. Det er ikke absolut nødvendigt, men der refereres til den historie i "Helt til grænsen".

Bogen anbefales i den grad :)

Litteratursiden.dk skriver

I Helt til grænsen får Maria under sin ferie i USA, hvor hun følger historien fra Hilsen fra Rexville til dørs, at vide at hendes gode ven Lille John har hængt sig. Hun tager straks tilbage, og hendes viden om Lille John og omstændighederne ved hans død gør, at hun er sikker på, at der er tale om drab og ikke selvmord. Som sædvanlig tager hun sagen - hele sagen - i helt egen hånd, hvilket endda fører hende til Beirut. Ydermere er der en person, som har kendskab til nogle ikke helt regelrette ting, Maria har bidraget med i sagen fra Rexville, og afpresser hende. Og også her forsøger Maria som altid at løse sagen på en måde, som mildest talt ikke er hverdagskost.
Alting er som det skal være i en bog af Susanne Staun:  Ingenting er helligt: Psykopati og selvtægt er som sædvanlig hovedingredienser, her med jalousi, hævn og kvælesex som gennemgående krydderier (tilsat poppers, en Audi med kun én airbag og 400 m. gaffatape) - og med det sproglige håndværk og sans for plot som basis for en godt gennemført historie.
Sidehistorien fra Rexville skurrer dog lidt, og virker lidt som en blindtarm i den samlede helhed. Den giver en genopfriskning af et element, som er vigtigt for bogens videre handling - men det kunne måske være gjort mere elegant...
Men ellers er Helt til grænsen en fornøjelse - både med hensyn til sprog og underholdningsværdi. (Af: Michael Krarup) 

Se min bogliste 2013 her

Se min bogliste 2012 her

Efterårets kastanjer

Er faldet ned - i hvertfald en hel del af dem.

Regn og rusk har fået de små umodne kastanjer ned med nakken, og jeg HÅBER det betyder, at vi ikke skal samle en masse masse kilo fuldmodne kastanjer til efteråret ....

Selv om de er små, skal man ikke stå lige under træet når det blæser for de har pigge, og det gør avs at få dem i hovedet.

Tillykke George Michael og Husk at leve livet!

I går, d. 25. juni 2013, fyldte verdens bedste sanger og sangskriver, George Michael, 50 år.

TILLYKKE ♥

Forrige december var vi ved at miste ham, hvilket fik mig til - sidste sommer - at skrive nedestående indlæg, som jeg dog aldrig udgav på bloggen.

Det gør jeg så nu, og det er min personlige gave til George Michael, hvis han skulle kigge forbi min blog. :D

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

I december, 2011, var jeg ved at miste en person, der står mit hjerte meget meget nært.
En person jeg har fulgt på godt og ondt i 30 år, og som har en personlig betydning for mig, som de færreste vil kunne forstå, og som jeg af private årsager ikke ønsker at beskrive her.
Han svævede, helt bogstaveligt, mellem liv og død i adskillige dage, tilsluttet en hjerte-lungemaskine, som jeg var så dum at se en illustration af, hvilket fik mig til at bryde helt sammen ...... I alle dagene turde jeg næsten ikke åbne radioen eller tænde for fjernsynet, for hvad nu hvis ........ Min fødselsdag d. 10 dec. frygtede jeg mest ..... Lev - LEV!
Mine børn og kæreste ved hvor stor en betydning han har for mig, så de accepterede mit mismod og forstod. TAK til jer - Jeg ELSKER jer!

Manden er George Michael og HELDIGVIS overlevede han, mod alle odds, og kom hjem til sin familie for at fejre jul.
Hans stemme, som lægerne i Wien frygtede var skadet pga. respiratoren, er heldigvis ikke skadet, og NU er der så nyt fra denne fantastiske kunstner: White Light.
Hør hans vidunderlige stemme og lyt/læs teksten. 




Naaah, selvfølgelig skal der også være noget visuelt, så jeg har lavet en lille collage af verdens smukkeste mand ;-)
Som jeg "kun" har set og hørt Live in Concert 5 gange. Hi hi hi.
Sidste gang var min vidunderlige datter med, og hun tuede også, da hun så ham på scenen LIVE :)))

Alle billeder er fra GM officielle site

TAK til George Michaels skytsengel!

Lad os alle huske at leve livet, og fortælle vores kære at vi elsker dem - mens tid er!

Det lækreste brødhjul

Dette brødhjul har jeg efterhånden lavet adskillige gange.
Det er et lækkert madbrød der kan bruges til det meste, og er super hurtigt at lave.

Hurtigt madbrød (Et stor "hjul")

- 50 g. smør

- 2 dl. mælk

- 1 1/2 dl. yoghurt naturel

- 25 g. gær

- 1 tsk. sukker

- 1 tsk. groft salt

- 1 1/2 tsk. tørret rosmarin eller andet tørret krydderi

- 350 g. hvedemel (ca. 5 3/4 dl.)

Pensling: Mælk

Pynt: Tørret rosmarin

Bagetid: Sæt brødet i en kold ovn i ca. 20 min. ved indstilling på 225 grader.

Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og tilsæt yoghurt. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Form dejen til et rundt, fladt brød (ca. 28 cm i diameter) og læg det på en plade med bagepapir. Rids brødet næsten igennem, så der dannes otte trekanter. Pensl brødet med mælk og drys med rosmarin. Bag det midt i ovnen.

Kilde

Note:

Jeg laver altid dobbeltportion og fryser det ene brød ned, eller bruger det til madpakker.

I.flg. opskriften skal brødene i en kold ovn. Jeg sætter dem i en varm og får flotte luftige brød.

Marianne Isager: Snedronningen

Marianne Isager: Snedronningen, 2012

Isager har, med udgangspunkt i H. C. Andersens eventyr, lavet en bog med 10 super søde strikkeopskrifter.

Min personlige favorit er det design der hedder: Snedronningen 

Der er også Skorstensfejeren 

Hvis du har små Prinser og Prinsesser, kan du finde masser af inspiration i denne bog Ü

Billeder fra Tante Grøn

Onsdagsbilleder: Marimekko er andet end store blomster

Jeg er meget begejstret for Marimekko's store blomster på duge m.m., men jeg er sådan skruet sammen, at hvis alle har et bestemt mærke/genstand, så gider jeg ikke. (Kähler vaser dog undtaget. Hi hi)

Nå, men Marimekko er så meget andet, som det ses her under.

Marimekko Tilkutäkki
(Metervare)

Pudebetræk Tilkkutäkki 

Marimekko sengetøj Kaiku

Marimekko knagerække Naulakko

Viskestykker Kaiku 2 stk.

Tallerken Siirtolapuutarha Ø 25 cm

Lattekrus Siirtolapuutarha

Marimekko glas Tumbler

Priserne har jeg bevidst undladt .......

Alle billeder er fra http://marimekkocopenhagen.dk

Nuttet give away præmie

Jeg er bare så super glad, for jeg har vundet endnu en give away.
Birgitte Marie med bloggen Kreasyslen udloddede en hæklet ugle i pink eller grøn.
Jeg ønskede den pink, og vandt den. Jubiiii.
Med uglen fulgte en sød hilsen :)

Det er så hyggeligt at vinde noget unikt, og da jeg ikke selv kan hækle, er den en kærkommen skat.

Den får lov til at bo på min datters værelse, da farverne passer helt perfekt.

Tag et kik forbi Kreasyslen, der er nye give aways, og læg også mærke til headeren. Den er bare så flot :)

Tak for den fine ugle Birgitte Marie Ü

Lilium - little rainbow

Jeg ELSKER liljer, og kæresten er god til at komme hjem med en afskåret buket.
Nu har jeg dog købt en plante, og planen er faktisk at lade den stå indedørs, selv om den også er en ude plante.

Den er bare SÅ smuk!

Det er vældigt svært at finde oplysninger om, hvordan den skal passes og plejes indendørs, så ligger du inde med viden, må du gerne fortælle Ü

Ind til dette skete var der en fantastisk duft ude i haven, og inde i huset en fantastisk duft af liljer.

Duften af friske blomster er uovertruffen Ü

Lars Bo Kirk: Halvvejs

Lars Bo Kirk: Halvvejs, 2012

Jeg har ikke tidligere læst rejseskildringsbøger, men fandt denne i reolen med nye bøger på biblio. Jeg har mange gange tænkt på de familier, der tager et år eller flere ud af (arbejds)kalenderen, og tager jorden rundt. Vi har sikkert alle sammen lyst til det, men det kræver en del, som de færreste af os alligevel er villige til at ofre.

Kirk familien gjorde det i egen båd, med start i 2010, og er stadigvæk i gang. "Halvvejs" slutter da de lægger til i Australien, efter at have krydset Stillehavet.

Når jeg ser bort fra alle de bounty strande de oplever, fantastiske dyr, imødekommende indfødte og gode mad, så er en sådan rejse slet ikke mig.

Jeg ville hurtigt få skibskuller - uanset hvor mange gode bøger jeg havde taget med. 

Jeg er derfor fuld af respekt for familien Kirk! Bogen giver et enestående indblik i det mange måske ønsker sig, men som ikke (kun) er en dans på roser hele tiden.

Saxo.com skriver om bogen:

En dansk familie sælger hus og bil og skiller sig af med alt det jordiske gods, de har samlet sammen gennem et halvt liv. Forældrene opsiger deres gode job og køber uden synderlig sejlerfaring en lille katamaran. Få måneder senere tager de deres tre børn ud af skolen for at sejle mod vest. Det bliver starten på en episk rejse jorden rundt, over uendelige verdenshave til frodige tropeøer, indianere, polynesiere og mytiske atoller. En rejse fyldt med eventyr og kant, men også ulykker, tvivl, storme og invaliderende søsyge. Halvvejs er en farverig rejsedokumentar, der udover sine intense rejseskildringer også berører langt større emner - som at træffe valg, at blive ældre, at være bevidst om det liv, vi lever. Læseren kommer ikke bare tæt på familiens udfordringer og dagligdag på skibet, men også på spørgsmålet om, hvorfor et trygt og komfortabelt liv i Danmark ikke altid er nok. Halvvejs henvender sig til alle, der drømmer om at rejse ud - og alle, der ikke kunne drømme om det. Lars Bo Kirk er uddannet journalist og tidligere direktør i et større dansk kommunikationsbureau. Han har under rejsen skrevet en meget velbesøgt og populær rejseblog. Derudover er familien kendt fra medierne - ikke mindst fra Jyllands-Posten, der har fulgt familien tæt med stort opsatte rejseartikler i 

avisens rejsetillæg JP Explorer.

Se min bogliste 2013 her

Se min bogliste 2012 her

Dumme regn

I går formiddags havde jeg to super smukke velduftende syren træer, og se nu hvad regnen har gjort! *Vræl*

Det er så uretfærdigt, at syrenerne blomstrer så kort tid.

Men, jeg har 10 flasker syrensaft i fryseren, og der er da også stadigvæk blomster på træerne, så det går nok alt sammen alligevel :)

Papirkurv - helt bogstaveligt

Kender du det, at noget synes at se enkelt ud at lave, og så alligevel ikke er det ....

Hvor svært kan det være at lave en pæn papirkurv? Svært! :D
Måske skyldes det, at jeg brugte et så utrendy materiale, som et gammelt Billedblad. ;-)

Jeg gav mig ellers god til til at lave skålen, meeeen, den er på ingen måde så pæn, som denne blogger lavede sin. Hendes diy er ellers idiotsikret.

Men opbevaring i krea rummet kan altid bruges :)

Ps. Nogen der ved om det er en form for lilje, der er i den lille vase.

Den springer ud her om sommeren - ville ønske den havde en anden farve, for gul = PÅSKE

John A. Lindquist: Lille stjerne

John A. Lindquist: Lille stjerne, 2013

Endnu en fremragende svensk forfatter. Dog er denne bog, i modsætning til mange af de svenske forfattere jeg læser, ikke en krimi.

Dette forhindre dog ikke, at der er indbygget helt vildt megen spænding, uhygge, ondskab, og blodløs er den heller ikke ....

De første ca. 400 sider gled nemt og hurtig ned, hvor imod de sidste 91 var lidt tunge. Det blev lidt for langtrukken, og de "løse" ender kunne sagtens være flettet sammen inden for 400 sider.

I sidste ende ødelægger det dog ikke den samlede vurdering, og jeg vil bestemt anbefale den.

Litteratursiden.dk skriver:

Fascinerende og trøstesløs fortælling om ensomhed, fremmedgjorthed, svigt og ondskab, hvor Lindqvists evne til at mikse det socialrealistiske med det magiske igen viser sig uovertruffen.

John Ajvide Lindqvist er en af vor tids bedste forfattere. Desværre er han sørgeligt overset i Danmark, hvor kun få har opdaget ham – muligvis fordi hans romaner ofte bevæger sig ind over grænsen til horror.

’Lille stjerne’ starter nærmest som et eventyr, da has-been produceren Lennart Cederström på en svampetur finder et spædbarn levende begravet. Da han graver pigen ud, udstøder hun et rent E, og for Lennart er det et tegn. Han tager pigen med hjem og beslutter sig for, at hun skal opfostres kun med musik. I starten er hustruen Laila skeptisk, men et par på hovedet overtaler hende til at gå med på idéen, og således bliver ’lille pige’ en del af familien, som også rummer den halvkriminelle voksne søn, Jerry.

Sideløbende med historien om lille pige møder vi en anden pige, Teresa, som vokser op i en ganske almindelig svensk familie med sine forældre og to brødre. Teresa er en stille pige uden mange venner, og jo ældre hun bliver, jo sværere for hende bliver det at forlige sig med livet. Under en X-factor udsendelse hører hun pigen Tora synge, og Teresa bliver nærmest besat af hende. Selvom det ikke lykkes for Tora at vinde, møder de to piger hinanden i det virkelige liv, og herfra udvikler historien sig mod sin ubarmhjertige slutning.

’Lille stjerne’ er en voldsom og samtidig lavmælt roman fuld af menneskelig ondskab, grådighed, mobning, ensomhed og vold. I korte perioder virker det som om, at romanens personer har mulighed for at finde tryghed og kærlighed, men det lykkes aldrig helt. Hver gang sker noget, som vender deres spor tilbage mod undergangen og ensomheden.

Portrættet af Teresa er rystende. Lindqvist ser ind i hendes inderste jeg og udstiller al hendes angst og manglende selvværd. Følelsen af at være udenfor fremstilles så troværdigt, at man ikke kan undgå at blive påvirket, mens man læser. Også lille pige er et fremragende portræt, men her er det helt andre strenge, Lindqvist spiller på. Lille pige er nemlig meget musikalsk,men også nærmest autistisk i sin omgang med mennesker, og den fremmedhed er det, Teresa genkender fra sig selv.

”Lille stjerne” ligner ikke rigtigt noget, jeg tidligere har læst, og jeg slap den nærmest ikke, da jeg først var begyndt at læse. Her er tale om en både fascinerende og trøstesløs fortælling, hvor Lindqvists evne til at mikse det socialrealistiske med det magiske igen viser sig uovertruffen. På trods af grusomheden kan jeg kun give Lindqvist min varmeste anbefaling for ”Lille stjerne”. Her er tale om stærk litteratur af høj klasse. (Af: Jette Holst)

Se min bogliste 2013 her

Se min bogliste 2012 her

Bruger du Endomondo?

App'en til smartphones "Endomondo" har været vildt populært længe, og nu har jeg også downloaded den.

Jeg synes, jeg har været ekstrem inaktiv i 100 år, og ja det var selvfølgelig sæsonen og vejrets skyldt! ;-)

Nu satser jeg på, at app'en kan motivere mig til, at få gået/cyklet nogle lange ture.

Via GPS tracker den ruten man går/løber/cykler osv. Man kan aflæse distance, tid, hastighed, kalorier forbrændt og meget mere.

Alt det kan aflæses på smartphonen, men på www.endomondo.com kan man logge på sin profil, hvor det er mere læsevenligt.

Pt. er jeg nået 0,001 ture omkring jorden :D

Paul Auster: Sunset Park

Paul Auster: Sunset Park, 2010

Denne bog var een af mine panik lån, og skulle i følge min kæreste være skrevet, af een af de store anerkendte forfattere.

Jeg kender naturligvis navnet, men har ikke tidligere læst bøger af Auster.

Bogen fangede mig ikke 100%. Der er intet galt med skrivestilen, historien er også tilpas "skæv", men persongalleriet er bare ikke interessant nok, og der er en del personer man skal forholde sig til.

Andre kan have en hel anden mening, og jeg vil ikke beskrive bogen som en man ikke skal læse - den fangede bare ikke mig 100%.

Litteratursiden.dk skriver:

"Sunset Park" er en skæbnefortælling om fædre og sønner, marginaliserede eksistenser, og livets tilfældigheder - altså en typisk Auster roman.

Den 28-årige intellektuelle New Yorker, Miles Heller, har levet en ensom og forstemmende vagabondtilværelse forskellige steder i USA, siden han indirekte for otte år siden var skyld i sin stedbroders død.

Miles forlod sit barndomshjem, sine forældre og stedforældre, sit studie - alt i nedtrykt sindsstemning. Han har ikke kontaktet sine ulykkelige forældre. Han har ernæret sig ved utallige McJobs og er pt. ansat i et firma i Florida, der, nok så deprimerende, rydder huse, som folk har forladt pga. finanskrisen.

Her møder han den purunge Pilar og forelsker sig helt og aldeles. Men Pilar er under 18, og derfor er alliancen forbudt. På grund af Pilars ældre søsters trusler må Miles flygte til New York i eksil, indtil Pilar bliver gammel nok til at måtte flytte sammen med ham.

I New York flytter Miles ind i et besat hus i Sunset Park Brooklyn sammen med tre andre ensomme og vingeskudte fugle. Den gamle skolekammerat Bing, der er hemmelig forgabt og måske forelsket i Miles, og de to kvinder, Ellen og Alice, henholdsvis neurotiker og depressiv kunstmaler og film og ph.d. studerende. Disse fire menneskers skæbner væves ind i hinanden, og på vanlig Auster vis præsenteres vi for kunst og kultur, politiske holdninger, amerikansk historie, baseball. Alt pakket ind i melankoli, livets meningsløshed og personlig rodløshed og identitets forviklinger.

Miles far Morris, får også en stemme i romanen og vi følger hans spændende og noget komplicerede liv som far, forelægger og ægtemand.

’Sunset Park’ er ikke den bedste Auster roman, jeg har læst, men selv en middelgod Auster er fremragende læsning. Forholdet mellem fædre og sønner er et tilbagevendende tema i Austers forfatterskab, men også hvordan små ting kan få skæbnesvanger betydning for ens livsbane.

Alle beboerne i Sunset Park er marginaliserede eksistenser på hver deres måde. Dette og deres selvafstraffelser og bodshandlinger gør denne roman til et typisk Auster værk. Altså endnu en bevægende skæbnefortælling fra mesterens hånd. (Af: Marianne Träff)

Se min bogliste 2013 her

Se min bogliste 2012 her

Bon Jovi, og os, i Parken

Billede: eb.dk

Efter at have været til Justin Bieber i Parken med min datter i april, var det blevet tid til voksen musik og voksen eye candy ;-)

Vejret var jo vidunderligt, så vi slog os ned på plænen i Fælledparken -

lige bag Parken,

med vores yndlingsmad: Sushi

I små 1 1/2 timer sad kæresten og jeg der og hyggede os, sammen med en masse andre mennesker, især unge der grillede, spillede frisbee eller bold.

På stien så vi en rolig jævn flok af mennesker, der tydeligvis også skulle ind og se Bon Jovi.

Bon Jovi og jeg har en fortid..... agtig .... Bag in time, hvor Midtfyns festivalen eksisterede, og jeg selv var en fast deltager hvert år (1982-1999), gav Bon Jovi to fantastiske koncerter. Til begge koncerter kom vi (en stor flok venner) for sent, de var allerede gået i gang, og begge gange skyldtes det, at min bedsteveninde ikke havde fået tisset af i ordentlig tid :D

Om det var derfor min kæreste bestilte billetter til Parken, ved jeg ikke, men hvor om alting er, så kom vi til tiden denne gang. :)

Koncerten startede 20.58, og så var der fest!

Vi er jo alle blevet ældre - det samme er Bon Jovi, men han er stadigvæk en lækkerbisken, og rocke kan hele bandet.

Vi der havde siddepladser, sad ikke bare stille på sædet, næ, vi stod da op og rockede med.

Som altid, er lyden bare ikke perfekt i Parken, og desværre druknede Bon Jovis fede stemme ofte i musikken, men når man nu kan sangene (de fleste), så gør det knap så meget.

Det eneste jeg er stærk utilfreds med var, at de ikke spillede Bed of Roses, men især Always!!!!

Altså, den er lige som een af mine yndlings sjælere!!!!
I protest blev jeg stående, da lyset efter ekstranumrene blev tændt, og nægtede at forlade Parken ........... i hvert fald ind til det var nemmere at komme ud ........

Kl. 01.30 kunne vi krybe i seng, uden at kunne høre helt normalt ....

Modsat hvad kæresten troede, så havde jeg faktisk endnu stemme tilbage i morges, men tung i hovedet har jeg været hele dagen.
Sådan er det, når den får fuld skrue til en fed koncert!

Sidste udkald for syren saft

Lige som sidste år skulle der laves syren saft, og godt jeg valgte at høste dem i dag, for de er allerede i gang med at visne ned :(
Hvis du vil prøve at lave saften i år, så skal du meget snart ud at høste.

Vores egne syren træer er først lige sprunget ud.

Mine egne nænner jeg ikke at bruge, så sidste uge var jeg ude at sondere natur terrænet - som vi har i overflod af. Sidste år ledte vi ved søerne, og fandt ingen. I år havde jeg fået et tip, og se lige hvilket fantastisk landskab jeg cyklede igennem.

Da jeg så syrenbuskene troede jeg ikke, at jeg ville kunne høste ret meget, men jeg fik hvad jeg skulle bruge. På afstand ser de fine friske ud, men det var kun få af dem.

Årets høst. 

Opskriften fra sidste år er brugt igen, og nu skal det hele trække i 5 dage Ü