Da der samtidigt var varslet snestorm tænkte jeg, at jeg ville lave en lille snack til os.
Ovre hos Anne Sofie's havde jeg fundet opskriften på bagte kikærter, som jeg tog udgangspunkt i.
Kikærte snacks
2 dl tørrede kikærter blev udblødt i rigeligt vand natten over (og lidt til).
Vandet blev hældt fra, og kikærterne blev her efter lagt i en marinade af saften fra 1 citron, 2 spsk. olivenolie, 1/2 spsk. chiliolie og 3 fed hvidløg, i en times tid.
Marinaden blev hældt fra, og kikærterne blev krydret med paprika, oregano, salt og peber, hvor efter de blev spredt ud på en bageplade beklædt med bagepapir. De fik ca. 25 min. på 200 grader (varmluft).
Datteren syntes - ikke overraskende *suk* - at hun hellere ville have popkorn til filmen, der skulle ses i stuen, med dynen over sig.
Kæresten synes de er ekstrem lækre, og guffer dem, som han ellers guffer sin yndlingssnack: peanuts.
Jeg synes også de er gode, men vil næste gang være lidt mere rundhåndet med krydderierne, og også tilsætte friskkværnet chili.
En sund lækker snack Ü
2 kommentarer:
Det ser virkelig godt ud. Jeg har ikke tænkt på, at man kunne lave sådanne snacks, men det skal jeg da prøve nu - Mums!
Hilsen Silja.
Hej Silja :)
Der er ikke noget som sunde snaks ;-)
De kan naturligvis også bruges i salater osv. - bare søg for at lave rigeligt af dem, for de er virkelige MUMS!
Send en kommentar