søndag den 1. december 2013

Online julekalendere

Lånt her

Glædelig 1. dec. og 1. advent 2013 Ü

Jeg har lige åbnet 1. låge i mine online kalendere, og kom til at tænke på, hvilke I mon følger.
Mine er ret tilfældige, og belært af erfaring ved jeg, at jeg ikke skal have for mange. De første dage er det sjovt, men så bliver de tidsrøvere. ....

Jeg deltager i:
DFDS (Jeg vandt engang en gratis smuttur til Oslo)
Esprit.dk
Folkeferie.dk
Samvirke
Solo.dk
Telmore.dk

Hvilke deltager du i?

lørdag den 30. november 2013

Hannes Råstam: Den falske seriemorder



Hannes Råstam: Den falske seriemorder, 2013

Forlaget skriver: 
I foråret 2008 rejser journalisten Hannes Råtam til Sæters psykiatriske hospital for at besøge Thomas Quick, manden der er kendt som Sveriges værste seriemorder og sexforbryder. 
Det bliver et møde, der vender op og ned på alting. Hannes Råstam beslutter sig for at vende hvert papir i sagen. Han gennemgår videomateriale, gransker forhørsud- skrifter, politirapporter og lægejournaler, og langsomt optrevler han historien om, hvordan en psykisk syg mytoman fik lov at tilstå op mod 30 uopklarede mord.
Den falske seriemorder er en krimi-dokumentar om en tragisk menneskeskæbne og retsskandale. Skridt for skridt afslører Råstam, hvordan seriemorderen Thomas Quick blev skabt og konstrueret i offentligheden, og hvordan domstolene endte med at dømme Quick for otte mord, han ikke havde begået, og lade de rigtige mordere gå fri. En skræmmende, men 
sand historie om et af de mest skandaløse kapitler i skandinavisk retshistorie.

Bogen er spændende, men kan godt blive lidt tung i det.
Jeg havde den som bog nr. 2 på sengebordet, så jeg kunne skifte lidt mellem to bøger, alt efter humør.


Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her

Elsebeth Egholm: Eget ansvar


Elsebeth Egholm: Eget ansvar, 2013
Så du krimi-serien "Dicte"? Serien er bygget op omkring Egholms bøger om journalisten Dicte Svendsen. Egholms seneste bog "Eget ansvar" er den 7. om Dicte, men hvor de 6 andre blev slugt og nydt, så jeg, da jeg læste denne bog, hele tiden persongalleriet fra serien for mig.
Dicte blev spillet af Iben Hjejle, som jeg synes har samme udstråling som vådt bølgepap (undskyld mit franske .....). Efterforsker Wagner spilles af Lars Brygmann, som jeg til gengæld synes er en fantastisk skuespiller, men jeg gider bare ikke se og høre deres ansigter, bevægelser, stemmer osv., når jeg læser en bog.
Derfor blev bogen ikke den samme oplevelse som de 6 andre har været, og det er jo bare ærgerligt for mig.
Egholm skriver spændende bøger, så selvfølgelig skal man også læse denne bog ....

Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her
 

Sofi Oksanen: Da duerne forsvandt


Sofi Oksanen: Da duerne forsvandt, 2013
Denne bog er Oksanens 3. bog om Estland og landets historie. Den 1. fra 2010 hedder: "Renselse", den 2. fra 2012 hedder "Stalins køer" og er fantastiske interessante bøger. Det kan man desværre ikke sige om denne 3., og efter en forgæves kamp blev den afleveret på biblio igen. 
Øv, øv, øv.

Tredje del af Sofi Oksanens tetralogi om Estlands historie skuffer ved at være alt for meget historiebog og alt for lidt roman.
Finsk-estiske Sofi Oksanen stødte under sin research til ’Renselse’, hendes prisbelønnede mesterværk, på Edgar Meos. Han levede under skiftende identiteter og arbejdede som spion og kollaboratør under både den tyske og den sovjetiske besættelse af Estland. ’Da duerne forsvandt’ er inspireret af hans dobbeltrolle, og af forlagsmaterialet fremgår det, at forfatteren dels ønsker at give stemme til esternes turbulente historie, dels vil sætte ansigter på tiden mellem 1940’erne og 1960’erne.
Romanen har tre hovedpersoner, der hver især fortæller deres og landets historie. Edgar, et samvittighedsløst menneske, der til alle tider befinder sig på magthavernes side, er gift med Juudit – et ægteskab så ulykkeligt og kuldslået at jeg ikke mindes at have læst om noget så koldt og forkert. Roland, den tredje hovedperson, Edgars fætter og del af den estiske modstandsbevægelse, der gennem alle årtier kæmper for et frit Estland, er den diametrale modsætning til de to førstnævnte. Alle tre er sat i en umenneskelig politisk situation, men hvor Edgar og Juudit træffer egoistiske og desperate valg, træffer Roland de sympatiske.
Edgars nærmest kamæleonagtige – og i nutidssprog ’omstillingsparate’ - evne til at forvalte sit liv på er skræmmende, uhyggelig og afskyvækkende. Juudit, der i en periode i 1940’erne lever sammen med en tysk officer, er ikke så usympatisk som Edgar, og hun lider også af samvittighedskvaler. Som læser ved vi, at Edgar og Juudit aldrig har ”realiseret det almene”, sikkert på grund af Edgars undertrykte homoseksualitet, og det er klart en af grundene til, at hun er så nem at tilgive. Men naturligvis også fordi Edgar skildres som et gennemført dumt svin.
’Da duerne forsvandt’ er Oksanens tredje roman om Estlands turbulente historie, og jeg tror, at denne udlægning ligger meget tæt op ad sandheden. Men det er måske også her, jeg føler, at kæden springer af. Romanen består af en meget tekstnær og nøjagtig research, og det er, som om at alt har skullet med. Intet er udeladt, og det gør romanen svær at læse. Det bliver meget historiebog og ikke så meget roman.
Identiteter, tider og synsvinkler skifter hele tiden. Edgars dobbeltspil gør ikke forvirringen mindre. Hvem er det nu, jeg læser om, er et spørgsmål, jeg ofte stiller mig selv. Jeg mister overblikket og derfor også lysten til at læse videre. Historien i sig selv er ikke særlig kompliceret, men det ødelægger min koncentration, at jeg ofte skal bladre om bag i bogen for at læse, hvad alle mulige forkortelser og ord betyder.
Jeg må desværre sige, at ’Da duerne forsvandt’ slet ikke lever op til mine forventninger. Den megen grundighed og kildenære skrivestil er til sidst meget anstrengende. Hvor jeg var vild med ’Renselse’, er jeg smålunken i forhold til denne roman. (Af: Marianne Träff)

Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her

Hjort, Rosenfeldt: Fjeldgraven


Hjort og Rosenfeldt: Fjeldgraven, 2012
Krimiduoen har igen skrevet en fantastisk spændende bog!
Hovedpersonen vi følger er kriminalpsykolog Sebastian Bergman, og denne bog er nr. 3 i serien. 
1. bog hedder: Manden der ikke var morder. 
2. bog hedder: Disciplen 
Alle tre bøger er læst, og jeg vil anbefale, at man læser dem i kronologisk rækkefølge, da de "lapper" ind over hinanden.

Rosenfeldt er i øvrigt manuskriptforfatter bag tv-serien: Broen

litteratursiden.dk står der:
Tredje bind i serien med kriminalpsykolog Sebastian Bergman og folkene fra Rejseholdet. Det er svensk krimi, når den er allerbedst.
Et par veninder på vandretur i det nordlige Sverige falder over et skelet. Da det lokale politi graver skelettet ud, finder de yderligere fem skeletter. Fire voksne og to børn. Rejseholdet tilkaldes, og man finder hurtigt ud af, at to af skeletterne er hollandske turister, der har været savnet længe. Alle er blevet skudt. Det kniber dog med at finde identiteten på de resterende, og opklaringen kompliceres naturligvis yderligere af, at mordene skete for ni år siden.
Midt i efterforskningen får Rejseholdet besked om, at efterretningstjenesten overtager sagen, da det pludselig drejer sig om nationens sikkerhed. Det forhindrer dog ikke folkene fra Rejseholdet i at fortsætte deres efterforskning, da de er overbeviste om, at de er tæt på sandheden. De ukendte gerningsmænd er dog magtfulde og har midler og mod til at sørge for, at deres hemmelighed ikke bliver afsløret.
Samtidig har de forskellige medarbejdere på Rejseholdet deres indbyrdes personlige ting at kæmpe med. Sebastian vil gerne have et nært forhold til sin datter, Vanja, uden hun finder ud af, at han rent faktisk er hendes far. Ursula, der har haft en affære med Torkel i mange år, er blevet forladt af sin mand. Vanjas drøm om en 3-årig uddannelse ved FBI trues af familiemæssige problemer.
Der er intet, der er overladt til tilfældighederne i Hjort & Rosenfeldts bøger om den usympatiske kriminalpsykolog Sebastian Bergman og hans samarbejde med rejseholdet. Bøgerne er velskrevne, spændende og samtidig meget troværdige. Persongalleri er interessant, og selvom Sebastian fremstår som både usympatisk, selvisk, sexfikseret og alt muligt andet negativt, kan man ikke andet end at holde af ham, jo mere man lærer ham at kende.
Forfatterparret fortsætter de gode og nærværende fine psykologiske skildringer både af helte og skurke, og måske nok så vigtigt: Sebastian Bergman og de fire fra Rejseholdet er personer, som man meget gerne hører mere om. Efter min mening bliver det ikke meget bedre, og man kan næsten ikke vente til fortsættelsen. (Af: Arne Larsen)

Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her

mandag den 11. november 2013

Sissel-Jo Gazan: Svalens graf


Sissel-Jo Gazan: Svalens graf, 2013
Første gang jeg stiftede bekendskab med Gazan (der i øvrigt er dansker), var i 2008 med bogen: Dinosaurens fjer. En fantastisk spændende bog!
"Svalens graf" er, i lighed med "Dinosaurens fjer", en videnskabskrimi, hvilket gør bogen, lærerig, spændende, tankevækkende og fængslende.
Jeg håber ikke, at der igen går så mange år, inden Gazan har en roman færdig, for hun er klart en forfatter, der har fundet sin egen niche inden for krimigenren.

Da Marie Skov erfarer, at professor i immunologi, Kristian Storm, har begået selvmord på sit kontor, har hun svært ved at tro på det. Storm har i flere år, assisteret af Marie, arbejdet på et forskningsprojekt i Guinea-Bissau i Afrika omkring børnedødelighed. Nærmest ved en tilfældighed har han opdaget, at DTP-vaccinen har en række bivirkninger, den svækker immunforsvaret overfor andre sygdomme, og børnedødeligheden stiger. En vaccine, som WHO har blåstemplet og solgt i store dele af verden! 
Storms opdagelse har ikke vundet indpas i det videnskabelige miljø, og han er blevet sigtet for videnskabelig uredelighed omkring det metodiske i sine feltstudier. Der er mange interessenter på banen med hver deres skjulte dagsorden, som ikke nødvendigvis ønsker at støtte Storms banebrydende forskning: Medicinalindustrien med deres økonomiske og kommercielle interesser såvel som andre forskere, der konkurrerer indbyrdes om forskningsmidler og anerkendelse. Nu står Marie Skov alene tilbage med en sprængfarlig viden, hun ikke ved, hvad hun skal stille op med.
Politiet er hurtige til at lukke sagen og stemple det som et selvmord. Men da kriminalkommissær Søren Marhauge opdager, at der er sjusket med efterforskningsarbejdet, begynder han selv at grave i bevismaterialerne med hjælp fra Marie. Selvmordsbrevet lyder slet ikke som Storm, hans forskningsresultater er blevet makuleret og en mørkeblå bil er begyndt at skygge Marie.
Dette er kort og godt optakten til en spændende krimi med et originalt plot. Sissel-Jo Gazan forstår at formidle et ellers utilnærmeligt og tørt emne som biologi ved at dosere stoffet i passende mængder og flette de videnskabelige facts ind i personernes dialoger. Plot, miljø og fagsprog virker meget overbevisende, hvilket heller ikke kan undre nogen, når man ved, at Gazan har en baggrund som biolog.
Samtidig med at Marie Skov privat kæmper med brystkræft og bistår Søren Marhauge i efterforskningen, begynder hendes familie at gå i opløsning. Da hendes mor tilsyneladende begår selvmord, åbner det op for en sand Pandoras æske af familiehemmeligheder, fortrængninger og betændte relationer. Søren Marhauge har også sit at se til på hjemmefronten, da han mistror sin kæreste Anna for at være ham utro.  Og pludselig viser det sig, at Marie og Søren har mødt hinanden i deres barndom.
’Svalens graf’ er den selvstændige fortsættelse til den anmelderroste ’Dinosaurens fjer’ med Søren Marhauge og hans kæreste Anna som gengangere fra første roman. Marie Skov, som spiller hovedrollen, er en ny person. Miljø og det videnskabelige plot er skåret efter samme skabelon som i første roman.
Videnskabskrimi, femikrimi, psykologisk thriller og familiedrama – ’Svalens graf’ har elementer af det hele og vil nå en bred målgruppe. Der er i det hele taget mange sidehistorier og uventede retninger i denne roman. Min anke er dog, at krimiplottet ofte bliver sat på standby til fordel for familiedramaet, som virker langtrukkent og ikke rigtig forløses hen mod slutningen. Personkarakteristikkerne er også lige på vippen til indimellem at blive klicheagtige: De gode er gode og de onde onde. 
Uanset disse forbehold så er man i godt selskab med Sissel-Jo Gazan. Ingen tvivl om det! Plottet i sig selv er interessant uden at være direkte nervepirrende, og det er forfriskende originalt med en krimi, der foregår i det videnskabelige miljø formidlet af en forfatter, der virkelig kender sit miljø til fingerspidserne.(Af: Line Hoffgaard)
Se min bogliste 2013 her

Se min bogliste 2012 her

lørdag den 2. november 2013

Hjemmestrikket baby/junior tæppe

Jeg er SÅ stolt, for jeg har strikket et super smukt baby/junior tæppe.
For at blive en bedre strikker, må man tage nogle udfordringer, og derfor valgte jeg dette tæppe, hvor der indgår forskellige mønstre.





Utroligt som farverne er forskellige, selv om de er taget straks efter hinanden ...

Opskriften er fra Drops Design
Målene er 75x85 cm.
Garnet er Soon fra hjertgarn.com, der består af 60% bomuld og 40% acryl.
Jeg brugte næsten 10 nøgler á 80 m.

Jeg har ikke nogen baby der kan benytte tæppet, men mon ikke jeg får et barnebarn inden for de næste 10 - 15 år ;-)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...