søndag den 31. marts 2013

Og lige nogle hama kyllinger og en hare

Med nogle nuttede kyllinger og en enkel hare, er det definitivt slut med at hænge mere på grenene.





Jeg håber I nyder det skønne vejr det er i dag! Ü

Jeg har fået klipper lidt vildfarende grene af en busk, jeg ikke ander hvad hedder. Krydderurtebedet tør jeg ikke rigtig gøre så meget ved endnu, for frosten er jo ikke ovre, så de kan lige så godt være lidt beskyttet af blade, kastanjer og andet nedfald fra efteråret lidt endnu.

fredag den 29. marts 2013

Tulipan æg

Én serviet rækker ikke langt, så servietten med tulipaner måtte kunne bruges til noget andet.
Jeg klippede 4 æg i kraftigt karton, limede tulipan hoveder på begge sider af ægget, med en almindelig limstift og vupti, så var der endnu lidt pynt til grenene.



I eftermiddag skal datteren og jeg flyde på sofaen, og se så mange Pirates of the Caribbean film som vi orker Ü

torsdag den 28. marts 2013

Quillede forårsæg

Jeg har på et eller andet tidspunkt købt en quilling pakke, så i dag er der lavet quilling forårs- påskeæg til Påskegrenene.




Er de ikke søde? Ü



onsdag den 27. marts 2013

Skal I have Skidne æg?


Da jeg var barn fik vi altid "Skidne æg" i Påsken, og som jeg husker det, kunne jeg rigtig godt lide retten.
Jeg har dog aldrig lavet den som voksen, og tror ærligt talt ikke, at mine unger har lyst til at spise den. Det har jeg faktisk heller ikke rigtig selv.
Tanken om en halvvarm sennepsauce lyder ikke videre tiltalende mere.

Skulle du have lyst til at lave retten, så er der en opskrift lige her.

tirsdag den 26. marts 2013

Filt fugle (DIY) til Påskegrenene

Så er der kommet lidt forår ind i stuen.
Med en stor flot Troldhassel i vores have, er det ikke svært at finde grene til påskepynten, og hvor ser det godt ud i den lækre Kähler vase Ü


Første påskepynt er de sødeste filt fugle.






Skabelon og (idiotsikret)vejledning er fundet hos SEWandCraft

I morgen vil der blive tilføjet nyt DIY påskepynt til grenene. Ü

mandag den 25. marts 2013

Hama blomster

Se lige disse skønne neon blomster lavet i hama perler. De er ved at have nogle år på bagen, for de er lavet i vores tidligere sommerhus i Sverige, og det er over 5 år siden vi solgte det. Meningen var åbenbart, at blomsterne skulle være en uro ....


Hjertet og sommerfuglen viser også, at tiden er gået, for de er lavet af min datter - den gang hun gad at være kreativ med sin mor .....

Jeg havde glemt alt om de små kunstværker, for de lå ikke i krea skufferne (hvis indhold efterhånden er havnet i krea rummet - som jeg endnu ikke har taget billeder af ....), men i vores "Svenskerhytte" (som jeg heller ikke har billede af .....). I hytten, fandt jeg ud af da jeg kiggede i en kommode, ligger alt der har med Påske krea at gøre.
De ting er nu havnet i krea rummet, så mon ikke der kommer lidt Påske pynt på bloggen den kommende uge Ü

søndag den 24. marts 2013

Solen varmer

Jeg har besluttet mig for, at nu er det FORÅR, og ignorerer fuldstændig sneen!
Dette her betydet, at jeg i går morges, drak min morgenkaffe på en solbeskinnet terrasse, mens jeg læste i Knausgårds "Min kamp 2". Sneen lå kun få cm. fra mine fødder, og naboerne må have tænkt deres, hvis de kiggede ud af deres 1. sals vinduer. Især da jeg standhaftigt blev siddende, selv om det begyndte at små sne :D
I morges gentog jeg successen, dog deltog kæresten denne gang, og vi kunne slet slet ikke se sneen på græsplænen!

Efter morgenmaden og Presselogen gik vi en tur i solskinnet, og vi lagde slet slet ikke mærke til, at der lå sne på stien, og is på søen.

Vi var ikke de eneste der nød det lune vejr. På broen over åen sad to ænder og sov.

Og i vandet svømmede ænder stille og roligt rundt.


De var lige henne og tjekke om vi havde kanelsnegle med igen, men da det ikke var tilfældet daffede de videre i mageligt tempo.

Jeg er sikker på, at de nød solens stråler lige så meget som vi gjorde. Ü

lørdag den 23. marts 2013

Sådan bager man en strikket kage ....

Denne video må du simpelthen se og høre - den er hel fantastisk Ü



Jeg så den ovre hos frøkenen og baronen en blog der absolut er et besøg værd Ü


torsdag den 21. marts 2013

Sofie Sarenbrant: I stedet for dig


Sofie Sarenbrant: I stedet for dig, 2012

Endnu en svensk krimidronning har set dagens lys. Hendes debutroman: Uge 36, har jeg endnu ikke læst, men er den af samme kaliber som "I stedet for dig", læser jeg den gerne.

Saxo's beskrivelse:
Det er 16 år siden, Agnes blev bortført og tvunget til at føde sit barn i en mørk kælder midt i det skånske sommerparadis Brantevik. Drengen blev revet fra hendes arme, i samme sekund han tog sine første åndedrag. Hvad der derefter skete med ham, er en gåde, det aldrig er lykkedes politiet at opklare.I dag lever Agnes et tilsyneladende fredeligt familieliv i Bromma med sin mand og deres datter Nicole, som nu er 18 år. Hvad hun ikke ved, er at hendes mand er hende utro, og at Nicole er rejst til Brantevik for at finde sandheden om sin bror. Men der er flere personer med tilknytning til sagen, som er vendt tilbage til den lille fiskerby, og da Nicole endelig forstår, hvilken fare hun er i, er det for sent at vende om. 


onsdag den 20. marts 2013

Kikærte snacks

Datteren havde ondt i halsen i forgårs og i går, og holdt derfor to fridag.
Da der samtidigt var varslet snestorm tænkte jeg, at jeg ville lave en lille snack til os.
Ovre hos Anne Sofie's havde jeg fundet opskriften på bagte kikærter, som jeg tog udgangspunkt i.

Kikærte snacks
2 dl tørrede kikærter blev udblødt i rigeligt vand natten over (og lidt til).
Vandet blev hældt fra, og kikærterne blev her efter lagt i en marinade af saften fra 1 citron, 2 spsk. olivenolie, 1/2 spsk. chiliolie og 3 fed hvidløg, i en times tid.

Marinaden blev hældt fra, og kikærterne blev krydret med paprika, oregano, salt og peber, hvor efter de blev spredt ud på en bageplade beklædt med bagepapir. De fik ca. 25 min. på 200 grader (varmluft).



Datteren syntes - ikke overraskende *suk* - at hun hellere ville have popkorn til filmen, der skulle ses i stuen, med dynen over sig.
Kæresten synes de er ekstrem lækre, og guffer dem, som han ellers guffer sin yndlingssnack: peanuts.
Jeg synes også de er gode, men vil næste gang være lidt mere rundhåndet med krydderierne, og også tilsætte friskkværnet chili.

En sund lækker snack Ü

mandag den 18. marts 2013

På udflugt hvor til?



Kong Vinter er godt nok den mest stædige, jeg kender!
Slip så dit tag! Jeg vil have FORÅR!!
Mr. Mondeo, datteren (12 år), kæresten og jeg trænger til at komme på udflugter igen.

Hvor skal vi tage hen - har du nogle gode ideer? Ü

En hurtig brainstorm fik mig til at tænke på:

søndag den 17. marts 2013

778 spam indlæg. Grrrrrrrr


Jeg har da godt lagt mærke til, at "anonyme" laver indlæg, men da de var usynlige i min kommentar boks, gjorde det ikke det store.
Lidt tilfældigt fik jeg trykket på min gmail spam mappe og :o) der lå lige 778 spam indlæg!!!!
Mon der er et eneste menneske der reagerer på spam mail? 
Jeg synes det er Grrrrrrrrrrrrrrrr!!!!


onsdag den 13. marts 2013

Onsdagsbilleder: Vintergækker

Jeg ELSKER vintergækker. Ikke er de bare smukke, men de signalerer også starten på min yndlingssæson: Foråret
Dags dato faldt sneen tungt (igen), men forhåbenligt vil det snart blive varmere i vejret.


Kilde


Kilde

Kilde

Kilde
Kilde

Der findes omkring 1500 forskellige sorter.
I bogen: Vintergækker - hvid magi, kan du se over 300 forskellige sorter.
Den kan f.eks. købes hos forlaget Klematis til 199,95 kr
En ægte vintergæksamler kaldes i øvrigt: Galanthofil

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...